Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 Magnus.Haakonsftn.
pligtelse, som Munkene i Nidarholm og Chorsbrsdrene i Bergen. Non
neklostrene i Gimss og Oslo fik hvert 30 Mkr. scrdvanlig Courant.
Dominicanerne i Oslo fik 12 Mkr. Sterl., Cistercienserne i Hoveds
Kloster 30 Mkr. scrdvanlig Courant. Hospitalet paa Varna fik 20 Mkr.
scrdvanlig Courant. Franciscanerne i Kongehelle fik 12 Mkr. Sterl.,
samt derhos til Opbyggelse as deres Kloster 120 Mkr. scrdvanlig Cou
rant. Dette viser, at dette Kloster da ganske nyligt maa virre stiftet,
maastee ved Kongens egen Foranstaltning. Desforuden stjenkedes til
enhver Skibrede i Kystfylkerne 3 Mkrs. Vcrrd i Korn. Til Grecutorer
bestittedes Bistopperne as Oslo og Bergen, og bekrcrftedes som saadanne
as Pave Clemens den 4de ved Bulle af 6te August 1268 »).
Kong Magnus’s milde Gåver kom sandsynligvis meget vel tilpas,
eftersom det erfares, at Norge i 1277 hjemssgtes as Misvcrrt og deraf
fslgende Hungersnsd. Erkebiskop lon tog deraf Anledning til at an
holde hos Pave Nikolaus om, at Norges Gejstlighed maatte fritages for
at erlcrgge den paa Conciliet i Lyon vedtagne Sexaars-Tiende til det
hellige Lands Hjelp! hvilken Bsn Paven dog ikke fandt for godt at op
fylde, men tilstod kun Ildscrttelsen med Tiende-Fjdrlsen for 1277 indtil
det Bde Aar Ogsaa i 1278 maa det have seet ilde ud i Norge, da
Misvcrxten havde vcrret saa stor, at kunde fcrrreste havde faaet sine Ågre
tilsaaede. Desto mere behsvede man Tilfsrsel udenlands fra, og dette
var vel for en stor Teel Aarsag, saavel til at Kong Magnus saa bered
villigt indrsmmede de vstersviste Handelsmcrnd Friheder i norske Havne,
som til at der ej udbrsd nogen aabenbar og betydelig Krig med Danmark.
Overhoved maa man vel antage, at Magnus’s Hofholdning, der ester
alt, hvad man kan siutte fra de sparsomme Trcek, der desangaaende ere
os opbevarede, maa have vcrret meget pragtfuld, saavel som hans store
Bygge-Arbeider, hans Gavmildhed til Kirker og Klostre, og hans bety
delige Udrustninger i den senere Deel as hans Liv, slugte store Penge
summer, som man havde Vanstelighed ved at tilvejebringe. I det mindste
erfarer man, at Kong Magnus saa sig nsdt til at benytte den i hine
Tider scrdvanlige Finans-Operation, at slaa daarlig Mynt, og det ikke
engang med Maade, men saaledes at kun den übetydeligste Deel af de
l) Kong Magnus’s Testament i vipl. ?il)rv, IV. No. 3. Thorkelins vipl. «Nl-V.
11. S. 253.
2) Pavelig Skrivelse af 31te Januar 1279; vip!. IVoi-v. I. No. 67. Hvad her
sial forstaaes ved „Bde Aar" er vansieligt nok at sige; det kunde betegne det
Bde fra Udstedelsesdagen, men da tidligere Udtrykket „andet Aar" efter Kirke-
modet forekommer (1275 eller 1276) kunde „Bde" maafiee ogsaa betegne „Bde
efter Modet", altsaa 1281 eller 1282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
