Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
1280. Dronningen og Baronerne gribe Regjeringens Tfijler.
Undersåtterne, endog i de Dele, der ej hsrte til Hertugdsmmet, og stun
dom daterede deres offentlige Breve baade efter Kong Vriks og efter
Hertug Haakons Regjerings - Aar. I alt hvad der vedkom Hertug
dsmmet alene, handlede derimod Hertug Haakon, efter opnaaet Myndigheds-
Al der, paa egen Haand, uden at Kong Erik her navnes ’).
Blandt de Baroner og Herrer, der saaledes grebe Regjeringens
Tsjler, fremtroeder isar Hr. Audun HugleWson og Bjarne Gr
lingsson af Vjarks og Gifte, samt Andres PaalssM Plytt, Hall
kellf Ssn af Agmund Krskedans, Gant af Tolga, lon Brynjulfsson
af Hvol, og den nye Kantsler Bjarne LodinssjM, der traadte i Hr.
Thore Bistopsssns Sted, medens denne trak sig tilbage til sin Syssel paa
Ostlandet. Alle synes de at vcere afsagte Fiender af Klerkeveldet, og at
have ventet paa den fsrste den bedste Lejlighed til at fratage Kirken de Ret
tigheder, den nys, som de vel meente, havde vundet paa Lagmandenes
Bekostning, samt derhos atter, om muligt, at grunde et Herrevelde, der
lignede det tidligere i Kong Inges og Magnus Grlingsssns Dage. De
fleste af dem vare vel enten allerede i Bergen, da Kongen dsde, eller
indfandt sig strar efter til det udskrevne Hsvdingemsde. Her have
da vel ogsaa de estlandske Herrer, Hr. Erling Alfsfon, hans Ssn
Alf Grlingssyn og hans Svigerson, den forrige Kantsler Hr. Thore
Haakonsson, indfundet sig, stjsnt det lader til, at de for svrigt holdt sig
hjemme i sine Sysler, og ikke deeltoge i den egentlige Formynder-Regjering.
Af gejstlige Herrer indfandt der sig ogsaa en heel Deel til det samtidige Kirke
msde. Grkebistoppen ankom Trinitatis Ssndag, den 4 6de Juni ; foruden
Vistoppen as Bergen vare samtlige Lydbiskopper i Norge selv tilstede, der
hos begge de islandske Viskopper og Vistop Grlend af Farserne, ja
endog Biskop Marcus af Syderserne 2). Af alle Lydbistopper under
Nidaros Provins manglede saaledes kun Biskoppen af Orknserne og
Biskoppen af Grsnland. Man kan neppe paavise noget norsk Provin
cial-Concilium, hvor Gejstligheden har varet’ saa sterkt repræsenteret, og i
Spidsen,for en saa stor Flok af lydige Undergivne fslte den myndige
Erkebiskop sig dobbelt sterk til at byde de verdslige Herrer Trods, lige
som han vel ogsaa nu havde det bedste Haab om at faa sin Christenret
vedtagen. Hans stridbare Sind viste sig allerede i Begyndelsen deri,
at han, som det heder „lagde sin Üblidhrd paa Biskop Arne af Skaal
holt, fordi han skulde have heldt mere til Kongens end til hans eget
Parti, og derved rakt Haanden til at Kirkens Friheder traadtes under
’) Herpaa behove vi ikke her at anftre Grempler, da disse i det ftlgende hyp
pigt nok ville forekomme.
’) Arne Viflops Saga Cap. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
