Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
1280. Kirkelige Statuter, vedtagne i Bergen.
de Lcrgmcend i Bsder, som scelge Gejstlige brcendt Sslv eller andre Varer,
saa at ingen stal have mere Frihed til at scelge Klerker saadant, end andre
Mamd. (Her sigtedes ligefrem til det for omtalte Forbud, nærmest foranledi
get ved Sexaars-Tienden). Men da det nu findes strevet i den hellige Kirkes
Love, at naar een Ting er forbuden under Banns Straf, gjelder det samme
Forbud og Vann ogsaa alt andet, hvorved Tingen fremmes ! saa bann
scrtte vi herved alle dem, der driste sig til at gjsre saadant, og de stulle
ikke paa nogen Maade faa Absolution, fsrend de have tilbagebetalt lige
saa mange Penge, som de toge fra den, der solgte sine egne Varer. Saa
og om nogen drister sig til at forulempe Gejstliges eller Kirkens
Aroejdsmomd eller Tjenestemand, saasom deres Steenarbejdere eller
Skibsstyrere o. s. v. i deres lovlige Frihed, ved at paalcegge dem al
mindelige eller scerdeles Forretninger, beskadige eller med Magt at tage
deres Fartsjer, undtagen Mtrcengende Nødvendighed eller det almene
Bedste fordrer det: da vide han, at han ved denne selvsamme Bestemmelse
er ercommuniceret, og at han ingen Absolution stal faa, fsrend han til
bsrligen har bsdet sin Forseelse.
Statutet gaar derpaa over til opregne de i den canoniste Ret for
hele Christenheden forestrevne Banns-Artikler. Der forudstikkes en Ind
ledning, hvori Grkebistoppen og Lydbistopperne erklcere, at det vilde vcere
uforsvarligt, om de taug stille med hvad der var nsdvendigt og gavnligt
for deres Undergivne at vide. De paaberaabe sig Apostelen Paulus’s
Ord til Gphesernes Udsendinger(Apostl. Gj. XX. 18, 20, 26,)’) og til
fsje, at ligesom Legemets Lcege ikke er angerlss, naar han har. sagt den
Syge, hvilken Fsde han bsr nyde, hvis han ikke ogsaa udtrykkeligt har
sagt, hvilke Fødemidler han slet ikke maa smage, saaledes var det ikke nok
for dem, Sjcrlens beskikkede Lcrger, at lcere Folket hvad det stulde vide,
men det var ogsaa deres Pligt, aabenbart og tydeligt at forkynde dem
hvad de stulde undgM. Hvorledes, heder det videre, stulde vi f. Gx.
nu kunne lade som om vi slet ikke saa, at Nogen glemmer sin SMs
Frelst i den Grad, at han lcegger Paalcrg paa den hellige Kirke,
Guds Ejendom, eller frygter ikke for at behandle hans Tjenere haardt
og utilbsrligt. Thi vi vilde jo selv gjsre os medskyldige ide Laster,
med Hensyn til hvilke vi saa igjennem Fingre med vore Undermcend,
uden at refse dem til Forbedring, hvis dette er os muligt. Skjsnt vi jo
l) Citatet lyder saaledes: „I vide, hvorledes jeg intet har forholdt af det, som
er nyttigt; derfor vidner jeg for eder, at jeg er reen fra eders Blod". Dette
Citat er ej alene mindre nojagtigt, for saa vidt som 26de V. er sat i umiddel
bar Fglge efter 20de, men i den vidlsftige norske Bearbejdelse af Statutet,
hvorom mere nedenfor, udgives det endog for at tilhore Pauli Vre» til
Epheserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
