- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
33

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33
4281. Fornyet Strid mellem Erkebifloppen og Hevdingerue.
Ophsr synes derfor et Hsvdingemsde at have vwret holdt, for at gjen
tage de afbrudte Forhandlinger om Stridspunkter mellem Kirkens og
Kronens Repræsentanter, og, om muligt, bringe et Forlig til Veje.
Men hertil vare dog Gemytterne paa begge Sider alt for ophidsede mod
hinanden, og det er iscrr tydeligt at see, at de verdslige Hsvdinger nu
ganske lode det Mådehold fare, som de hidtil havde viist, saa lange det
vigtige Giftermaals-Anliggende endnu ej var bragt paa det Rene, og
muligtviis kunde lide Forhindring eller Skade ved et aabenbart Brud
mellem dem og de gejstlige Herrer. Striden luede derfor strår op i
fuld Flamme, og Bryllupsfesten var, som nys bemerket, den sidste Lejlig
hed, hvorved man saa begge Parter nogenledes fredeligt tilsammen. Hvor
ledes Forhandlingerne begyndte, vides ikke, men saa meget kan man stjenne,
at Erkebifloppen atter paa det indstændigste maa have fordret de forhadte
Bestemmelser i Lovbogen ophoevede, og at han paany har mindet om den
Bannsstraf, man paadrog sig ved at paabyde og overholde Bestemmelser,
sigtende til at formindste Kirkens Frihed og Indtcegter. Men alle fore
stillinger vare uvirksomme, og den Trusel at appellere til Paven, som de
verdslige Hovdinger oftere havde fremsat, blev nu endelig udfort ’). Her
over blev Erkebifloppen saa forbitret, at han afbrsd Forhandlingerne og
forlod Vergen. Hsvdingerne lode sig imidlertid ikke afflrackke derved,
men lagde kun end tydeligere sin Hensigt for Dagen at berove Kirken
alle eller de fleste af de Friheder, den havde erhvervet i Kong Magnus’s
Tid, saavel ved Compositionen, som ved sirrflilte Kongebreve. De er
klærede de nye Tiendebestemmelser for ulovlige og Målelige Tiltag fra
Kirkens Side, og fattede, som man af senere Hentydninger kan flutte,
en formelig Beslutning om deres Afskaffelse, ja man maa endog antage,
at de have erklceret Compositionen selv ophavet, under Paaflud af, at
Erkebifloppen ikke samvittighedsfuldt havde overholdt den. De vilde na
turligviis intet mere hore om Erkebifloppens nye Christenret, hvor dette
Tiendestatut var optaget, men erkloerede, at ingen verdslig Lov skulde gjelde
uden den nye Lovbog, og ingen anden Christenret end den, der var ved
tagen i 1244, ligesom de overhoved sogte at bringe Kirken tilbage i den
samme Stilling, som den indtog i Erkebiskop Sigurds Tid -). De gik
endog saa vidt, at de i Kongens Navn lode Kong Magnus’s ovenfor om
talte Brev af 13de September 1277, om udvidede Friheder for Kirken,
’) Dette sees tydeligst af Vidnesbyrdet af 1291, N!pl. Norv, 111. No. 30.
«) Dette kan iscer sluttes af nys ncevnte Vidnesbyrd, sammenholdt med Arne
Biskops Saga Cap. 36. Vidnesbyrdet omhandler kun hvad Bjarne Grlings
ftn havde foretaget sig i Haalogaland, men det forstaar sig af sig selv, at ogsaa
de gvrige Hsvdinger gjorde lignende Skridt, hver i sin Syssel, om de end ikke
gik fuldt saa vidt som Bjarne.
Munch. Det norsse Folks Historie, iv. 2, "

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free