Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
1281. Haard Fremfcerd mod Gejstligheden.
ligt jordfceste ved Apostelkirken, og da Stadens Prester negtede at ringe
med Kirkeklokkerne ved Begravelsen, lod Cantfleren Hr. Bjarne Lodins
ssn Christtirkens Taarn bryde op, for at faa Ringningen begyndt her,
og nu blev der ringet over hele Byen, hvad saa end Presterne sagde.
Siden blev Bergens Prester stevnede for Kongen, og der blev forelagt
dem tvende Vilkaar, enten at fare utlcrge, eller iagttage de gamle Sed
vaner, og synge Messe, hvad saa end Viskopperne sagde. De valgte
det sidste ’). Forgjeves truede og benfaldt Grkebistoppen Regjerings
herrerne om at hore op med de Tyngsler og Trcengfler, der nu paalag
des Kirkerne, og om at tilbagegive Kirker og Prester hvad der urettes
gen var blevet dem bersvet, samt enten ganske at udflette af Lovbogen og
Breve de nye Bestemmelser til Kirkens Skade, eller i det mindste at give
offentligt Tilsagn om, at de ikke for Eftertiden vilde anvende dem mod
Kirken eller dens Ombudsmamd. Mod alle Truster og Forestillinger
satte Hsvdingerne den mest afgjorte Trods 2).
Endelig besluttede da Grkebistoppen sig til at sende Befuldmceg/igede
til Curien for paa egne og de svrige Biskoppers Vegne at svare de kon
gelige Sendebud, der allerede vare dragne til Rom med Appellen
Ved Efterretningen herom sendte Hsvdingerne endnu en Gesandt paa
Kongens Vegne, sandsynligviis med de mere udstrakte Forholdsordrer, som
de sidst indtrufne Omstcendigheder gjorde nodvendige. Disse sidste Ge
sandter maa vcere ankomne til Rom ved Juletider. Den Pave, som da
herskede, var Simon af Brie, en Franskmand af Fodsel, Cardinalpres
byter af St. Cecilia, udvalgt til Pave den 23de Februar s. A., og indviet
!) Arne V. Saga Cap. 36, jvft. Pavebrev nedenfor af 1285. Tiden, da Bjarne
Erllngsson blev bannsat, angives ej, men af Dip!, worv. 111. 30 seer man, at det
siede efter at han i Bergen, samme Dag, Erkebissoppen drog derfra, havde
erklceret Brevet om Myntretten m, m. ophcrvet. Nu kan dette ej vcere sieet
paa Modet 1280, da det deels endnu ikke var kommet til saavanne Yderlig
heder, deels ikke er wnkeligt, at Bjarne Erllngsson som bannsat siulde have
vceret Gesandt i Skotland Aaret efter. Det maa saaledes vcere sieet i 1281,
strar efter Brylluppet Man seer ligeledes af det oven anftrte Diplom, at
Formyndernes Appel til Paven siede paa samme Tid, som Myntretten blev
Erkebisioppen fratagen. Af alt dette fremgaar Rigtigheden af det ovenfor
antagne, at der umiddelbart efter Brylluppet fandt alvorlige Forhandlinger
Sted mellem de gejstlige og verdslige Herrer, og at Erkebisioppen i Harme
afbryd dem og forlod Bergen. Andres Plytts Begravelse omtaler Pavebrevet
mellem Formyndernes Appel og Afsendelsen af de erkeblsioppelige Gesandter;
men at disse mua vcere afrejste om Hosten 1281, viser igjM Pave Martins
Breve af Febr. 1282, der nedenfor omtales. Altsaa maa Andres Plytt vcere
ded i Eftersommeren i 1281.
°) Se Pavebrevet af 1285.
2) Sammesteds.
3^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
