Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Erik Magnussen.
Befalingsmandene i Viken, Hr. Erling Alfsson og hans Svigerson Hr.
Thore Bistopsssn, saavel som de svrige Sysselmand og haandgangne
Mcend paa Ostlandet ’). Efter at have takket „alle gode Mcend" for al
den Lydighed, Huldstab og Trostab, de havde viist Kongedsmmet baade
under Kong Haakons, Kong Magnus’s, og nu tillige under Kongens
og Hertugens egen Regjering, vedblive Fyrsterne saaledes: „Vi have
HM et Rygte om, men antage det dog ikke for fuld Sandhed, at nogle
lcerde Mcrnd her, saa og nogle Lcrgmcend, der staa under Biskoppen eller
andre lcerde Mcrnd, ville unddrage sig deres undersaatlige Pligt mod
Kongedsmmet, hvilken de baade i celdre og nyere Tid have vceret un
derkastede, nemlig med Hensyn til de Skatteø der kunne falde iblandt
dem, mindre eller swrre, hvilke de sige ikke at vcere pligtige til at ud
betale os eller vore Ombudsmcrnd ; saa og angaaende almindeligt Udbud,
hvilket vi have til Landsens Tarv, og som de ligeledes reent ud negte
at underkaste sig. Skulde saadanne Ting hendes for Ret og sligt Uvcesen
vedvare, da tykkes vi at stjsnne, at det ikke vil vare lang Tid, fsrend
vi paany have Ncrskonger her i Landet. Vi og de gode Mcend, der
raade med os, finde derfor, at hvis vi ville beholde Kongenavnet og vcerne
om Kronens Wre, maa vi kun tillade dem at bygge og bo i Landet
og kun taale dem i vort Rige, der pille vcere i vor Thegnstyldighed
samt lyde vore Bud; men de derimod, der stille sig derfra, stulle fare
did, hvor de ikke behove at hore nogen til uden sig selv, og ikke
at lyde nogen Mands Bud, hvo det saa er. Man behsver ikke at tvivle
paa, at vi ville have og beholde stig Frihed i alle Dele baade med Hen
syn til Lcerde og Lcrge, saa lcrnge vi herske, som vor Fader og vore
Forfcedre have haft, stjsnt man nu i mange Dele mere har ssgt at gaa
os for ncrr, end det har hendt de fleste fer os : derfor maa de, der staa
os imod, vel betcenke hvad de gjsre!"
Lignende Opraab udgik formodentlig ogsaa til de svrige Vefalings
mcend i Landet, for saa vidt de ikke selv vare Medlemmer afßaadet,
og overalt synes den strengeste Fremfcrrd at have fundet Sted mod alle
de Gejstlige og Gejstliges Tjenere, der ikke vilde give efter. Hr. Audun
Hugleiksssn holdt et Thing paa Marice Kirkegaard i Bergen, og lod
l) Rorges gl. Love, 111. S. 32. Skrivelsen er udateret, men Indholdet selv
viser noksom, at den alene kan vcere at henftre til ferste Halvdeel af 1282.
Man seer af Intimationen, at Erling Alfsssn og Thore Visiopsssn havde
deres Tilhold paa østlandet, i deres Syster, og saaledes ikke deeltoge i For
mynder-Regjeringen. Derimod seer man af den Omstændighed, at Audun Hug
leiksssn, der i Kong Magnus’s Brev af 1277 noevnes ved’ Siden af Erling
og Thore som en af de ypperste Befalingsmand paa Dstlandet, ikke ncevnes
t Brevet af 1282, at han maa have vceret en af Udstederne, eller fremdeles
Medlem af Regjeringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
