Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Magnussen.
nu , sidst ved Grkebistoppens Fordrivelse ’). Han tog nu sin Bolig i
Erkebistopsgaarden, hvor han sov med sin Kone i Grkebistoppens egen
Seng, hvilket iscrr synes at have forarget Grkebistoppens Venner; han
tog ogsaa alle Chorsbrodrenes Ejendomme og Prydender under sig,
og betalte Chorsbrodrene selv kun visse Uge- eller Maaneds-Pen
ge"). Nu synes ogsaa, da Thingtiden kom, »den store Netterbod
at have virret fremlagt paa Lagthingene og formeligt at virre vedtagen
af Folket. Tilfcrldigviis er der os opbevaret en kort Beretning om,
hvorledes Hr. Bjarne af Giste bar sig ad denne Sommer oppe i
Vaagen, hvor han vel optraadte i Ggrnstab af Sysselmand, eller vel
endog maastee som Overbefalingsmand over det hele Landstab, hvis mæg
tigste Mand han var som Herre til Bjarks HM holdt et Msde
paa Brudarberg i Vaagen, hvor Fjerdingsthinget for denne Deel af
Haalogaland synes at have varet afholdt, og hvor man da tillige synes
at have plejet at oplcese den saakaldte Vaagabok, en for Vaagen og dens
Fiskerier scrrstilt gjeldende Lovbog, der da neppe kan have vcrret andet
end den gamle Bjarkoret, forsget med alle de scrregne Bestemmelser, der
skulde iagttages ved Fiskerierne, og saaledes og et fuldstændigt Regulativ
af Tiende-Melsen ved disse. Hr. Bjarne forbed nu at oplcrse Vaaga
boken, sigende, at Kongen ikke vilde have flere Lovbyger i Landet
>) Allerede i det ovenfor omtalte Brev af ste October 1280 heder det, at Er
kebifioppen lod Hr. Hallkell og Hr. lon samt Erlend Sysselmand kalde for
sig og gjorde dem Forestilling angaaende deres Fremfcerd mod Gejstligheden
og Kirken i Throndhjem; heraf sees, at Hr. lon allerede da var beklcedt med en
vis Myndighed der. Det heder og i Eap. 47, hvor Talen er om Grkebissop
pens DB og den hans Liig negtedr Begravelse i Nidaros: han neglede ham
denne sidste Tjeneste og Tilflytning tilbage til sin Stol, der havde vceret For
mand iat forjage ham fra Stolen i levende Live". Da der kort forud er
talt om Jon Brynjulfsftns Foerd i Nidaros, synes alene han her at kunne
vcere meent. Endelig berettes det udtrykkeligt i Arne B. S. Cap. 70, at
Erkebiskop Isrund bannsatte lon for Grkebistoppens Fordrivelse.
’) Arne V. S. Cap. 47.
’) Nipl. Nurv. 111. No. 30. Dette er et Vidnesbyrd, som Erkebiskop Iprund i
Aaret 1291 lod optage over Hr. Bjarnes Forseelser mod Kirken og Gejstlig
heden. Her omtales baade, hvorledes han i Bergen erklærede Brevet om
Myntretten ophcevet, samt hans derpaa felgende Bannscettelse, og hvorledes
han „om Sommeren" holdt Mode paa Brudarberg m. m. Hvilken Sommer
det var, angives ikke nejere, men at det var Sommeren 1282, kan alene deraf
sijpnnes, at Bjarne ved Thingtiden i 1281 var i Skotland som Gesandt, og
at Stemningen i 1283 og 1284 ikke var saadan, at han da havde kunnet fare
saa ussaansomt frem. Heraf sluttes igjen ogsaa, at det var i 1282, at den
store Retterbods formelige Thingvedtagelse fandt Sted, thi man seer just af
Bjarnes Fcerd, at Høvdingerne da maa have indfundet sig paa Thingene for
at faa sine Bestemmelser vedtagne og Gejstlighedens nyere Privilegier op
hævede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
