Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Erik Magnussen.
ikke var bragt M Bane. Hr. Lodin tilbragte Vin/ren iRo hos Hafr
bjsrn paa Seltjarnarnes, hvor han forte et prcegtigt Huus ; da Baaren
kom (1281), fortsatte han og Jon Lagmand deres Hyldingsrejser
Imidlertid havde mange baade om Hosten og i Lsbet af Vintren og den
folgende Vaar haft Anledning til at gjore sig bekjendte med Indholdet
af den nye Lovbog, og fundet meget i den, som man var utilfreds med ;
tzcegmandene syntes, at Bestemmelserne om Übodemaal vare for strenge,
og at der var meget andet, hvormed Folket ikke var tjent; Biskoppen
var ligeledes misfornojet med en heel Deel, fornemmelig hvad der tyktes
ham at stride mod Kirkens Frihed, og selv de haandgangne Mcrnd havde
fiere Udsættelser at gjore. Da Thingtiden kom, begav Hr. Lodin sig til
Althinget, ledsaget af alle de haandgangne Mcend, og Biskop Arne lige
saa med en Mcengde Gejstlige; af Bsnderne synes ogsaa en betydelig
Mcengde at have indfundet sig. Alle tre Partier eller rettere Stander
overlagde nu om, hvad der var at gjsre, og man enedes snart om,
ikke strax at ville antage Lovbogen i dens Heelhed, hvorimod hvert Parti
for sig lod affatte en skriftlig Fortegnelse over de Artikler, som det sn
stede udstrsgne eller forandrede. Biskop Arne, der fremdeles ledede Gejst
ligheden, gjorde iscer Udsættelser ved alle de Punkter, der strede mod
Compositionen, og desuagtet vare ordlydende. optagne af den norske Lov
bog, uagtet Compositionen var senere indgaaet end denne blev lovtagen;
saaledes ved Bestemmelserne om, at Lagmanden skulde domme i alle Slags
Sager, folgelig ogsaa i gejstlige; ved den Kongen hjemlede Ret til at
oppebåre Bsder for flere Sager, der maatte henregnes blandt de kirkelige ;
fremdeles ved den Artikel, der gav Kongen Ret til at vejde Falke hvor
som helst, uden at undtage Gejstlighedens Besiddelser. Overhoved ind
skærpede han Overholdelsen af Compositionens væsentligste Bestemmelser,
og fordrede iagttaget, hvad der siizes at have vcrret vedtaget paa Althin
get 1253, nemlig at hvor Guds Lov kom i Strid med Landets Lov,
skulde den fsrste have Fortrinet Ligeledes ankede han ogsaa over en
heel Deel Bestemmelser, der alene vedkom den verdslige Lovgivning, saa
ledes over den hyppige Anvendelse af Übodemaalsstraffen, der ved ncer
mere Gfterregning befandtes at vcere bestemt for 60 Tilfcelde, m. m.
Vondernes Udsættelser gjaldt for det meste verdslige Bestemmelser, og
stemte i de fleste Stykker med Biskoppens, hvilket da heller ikke var at
undres over, da de isoer lededes af Biskoppens egen Systerssn og For
valter Loft Helgesssn. De haandgangne Momos Udsoettelser synes kun
at have virret faa, men i det meste maa de dog vel have faldt sammen
!) Arne B. Saga Cap. 25.
’) Flats-Annalerne. Se Isl. Annaler ved 1253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
