Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Erik Magnusson.
Ved at hsre dette, gjorde Moengden megen Kvalm, og sagde, at det var
en Umulighed at leve og aande frit, naar man stulde voere underkastet
Übodemaalsstraf for 60 Forbrydelser mod den verdslige Lov, og Banns
straf for 35 Forseelser mod den kirkelige. Da Larmen lagde sig noget,
sagde Biskop Arne, at nu havde de selv hsrt, hvor stor Forstjel der var
mellem Lovbogens og Erkebistoppens Bud; at, han selv for sin Part
aldeles ikke vilde samtykke i, hvad der stred mod Erkebistoppens Vilje,
og at de, der vare enige med ham, vist vilde fslge hans Exempel; han
ncrvnte ftrst og fremst Artiklerne om Lagmandens Jurisdiktion og om
Falkevejde, der ligefrem strede mod Compositionen, thi i denne stod det,
at Biskoppen, ikke Lcegmcend, stulde sige Lov i, underssge og domme
om alle de Sager, der vedkom Kirken, og at Kong Magnus udtrykkeligt
havde fraskrevet sig den Ret, han eller hans Formcend tidligere maatte
have haft dertil, ligesom han og havde tilstaaet Kirken det Privilegium,
at Kongen ikke egenmægtigt stulde kunne forandre Lovene til Kirkens
Skade, og at navnlig Kirkens gamle Frihed med Hensyn til Falkevejde
stulde beståa. „Vi ville heller ikke"p saaledes sluttede han, „finde os i
at Kirken taber den Frihed, som for lang Tid siden her i Lagretten blev
den tilstaaet og vedtagen for hele Landet, nemlig at, hvor Guds Lov og
Landets Lov modsige hinanden, stal den forste altid raade." Denne hans
Tale hilsedes med lydelige Vifaldsraab af Mcengden. Hr. Lodin saa
sig om med truende Blik, men stjmnede dog snart, at han her ikke
udrettede noget ved Hidsighed eller Truster, saa lcenge Biskoppen havde
den store Hob paa sin Side i han ssgte derfor ved en snu Vending at
drage den fra ham. „Dette Brev", sagde han, „som Inu lod oplåse, Hr.
Vistop, indeholder meget, som jeg ganske understriver, men jeg tror dog
ikke, at de, der udstedte det, have haft Ret til at give disse Bestemmel
ser for Alle. Hvad nu ellers Aageren angaar, som der omtaltes, da
mener jeg og, at den er syndig, og at Aagerkarle bsr bannscettes; men
hvilken Aager kan dog vel vcere stsrre, end den utilbørlige Tiende-Ydelse,
der finder Sted her til Lands, idet Biskopperne krawe Tiende af Sylgjer
og Solvbelter, Kopper og Kjsrald og andet dodt Gods: jeg forundrer
mig i Sandhed over, at Landets Bern taale flig Übillighed, og ikke sim
pelt hen yde Tiende paa norst Maade, hvilken er den scedvanlige over
hele Verden, og den eneste ret lovtagne". Men Hr. Lodin glemte her,
at den Tiende-Ydelse, som fandt Sted paa Island, allerede havde vceret
gjeldende siden Biskop Gissurs Dage, og at Folket nu engang var vant
dertil, og ej folte sig besvoeret deraf. Hans Ord fandt derfor ingen
Gjenklang; endog Hr. Ravn Oddsssn ytrede, at man var tilfreds med
den Tiendeberegning, man havde, og ikke snstede nogen anden. Biskop
Arne paaberaabte sig Pave Innocentius’s Ord til Styrke for, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
