- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
71

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71
5882. Tvist mellem Visiop Arne og Hr. Asgrim.
Thingfarekjsb af Bistoppens egne Huusfolk i Skaalholt, og det Mp
ikke at Biskoppen forbod det, og indvendte, at det dog ikke kunde virre
Kongens Mening at fordre mere af Skaalholts Bistopsgods end afHole,
der dog udtrykkeligt var fritaget: for at undgaa Overlast af Asgrim
maatte Folkene betale. Asgrim antog sig derhos ogsaa andre Mcends For
dringer paa at faa Gods tilbagebetalt, som de paastode, at Vistoppen uret
teligen havde tilegnet sig; Biskoppen betalte Asgrim med samme. Mynt,
og „forulempede ham i alt, hvori han troede lovmedholdigt at kunne gjore
det". Forholdet var saaledes saa flet som muligt, og Biskoppen i det
hele taget den, der trak det kortere Stråa, da der om Sommeren 1282
kom et Skib til OrebakkV fra Norge med formelig Stevning til Loft.
Asgrim, der skulde bessrge Stevningen, udforte dette naturligviis med
storste Velbehag; han stevnede Thing og lod Loft befale at indfinde sig
der. Han lod sig forlyde med, at Loft var Landraademand, og skulde
blive bragt ombord som Fange, hvis han ikke gik frivilligt; det skulde
ikke nytte ham at ssge Fristed i andre Kirker end Skaalholts. Imidler
tid havde dog ogsaa Loft selv faaet Nys. om, hvad der var i Gjcere, og
om Asgrims Truster; han strev sjeblikkeligt til Biskoppen, og bad ham
om hans Bistand, medens han’ selv for Sikkerheds Skyld tog sit Ophold
i den ved hans Gaard liggende Kirke, hvor Asgrim ikke vovede at for
urolige ham. Paa Thinget indfandt han sig naturligviis ikke. Vi
stoppen strev for ham til Asgrim, men forend han fik Svar tilbage,
vare alle Skibslejligheder til Norge ophorte for det Aar, saa at Loft ej
kom afsted, uagtet der med et andet Skib indlob endnu en Stevning.
Asgrim var yderst forbitret derover, og erklcrrede paa de Heredsmoder,
han havde med Bsnderne, at Loft var Landraademand, og at alt hans
Gods var forbrudt til Kongen, ligesom han og lod falde Ord om, at
alle de ovrige, der havde protesteret mod Lovbogen, vare eller skulde
blive indstevnte til Norge ’).
Om Ravns og de ovrige haandgangne Mcends Optrceden i Norge
vides ikke stort: da han kom, var Bruddet mellem Grkebistoppen og
Rådsherrerne allerede fuldstændigt, saa at der ikke lamgere kunde vcere
Tale om at forelcegge Kongen og Grkebistoppen de Punkter, hvorved
Kongsmcendene havde gjort Udsoettelse, til Afgjsrelse i Fcellesstab. Råds
herrerne afgjorde dem derfor paa egenHaand, og, saa vidt manmaa for
mode, til de haandgangne Mcends Tilfredshed, siden vi erfare, at Ravn
scmvel som Grlend Olafsson paa det nojeste sluttede sig til deres Parti,
og ivrigt toge Deel i deres haarde Fremfcerd mod Grkebistoppen Til
i) Arne V. Saga, Cap. 32, 33.
2) Vi erfare nemlig af Arne B. Saga Cap. 70 og 7i, at Erkebiskop Jørund i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free