- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
78

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Grik Magnussen.
til Thinget. Her gav han strar sin Mening om det Forefaldne tilkjende
ved at forkynde, at alle de Gejstlige, der havde vceret med at vedtage
Forordningen i Lagretten, vare faldne i Bann. Siden, da man gik til
Lagretten, erklærede han til lon Lagmand, at saavel han, som de svrige
Herrer og samtlige Medlemmer as Lagretten egentlig vare hjemfaldne til
Bannsstraffen. Der udspandt sig nu en lang Ordvexling, hvorved iscrr
Biskop Arne udssrligt opregnede al den Overlast, som Kirken efter hans
Mening havde lidt, paastod at Lagmandene havde overtraadt Forordnin
gen og Forliget, og sluttede med at erklcere, at han intet Forliig vilde
flutte, uden at Kongsmcendene, navnlig Asgrim og hans Ssn Eyjulf,
gjorde ham deres Ret og Skyldighed, at Nidaroos Kirke beholdt sine
gamle Friheder, navnlig med Falkevejde og det uårlige Meelstib, og en
delig at Ravn og Kongsmcendene bevirkede Loft Helgesssns Tilbage
komst. Navn tog derpaa Ordet og svarede ien forsonligere Tone end
hidtil. Han begyndte med at tilkjendegive sin Forundring over, at Bi
stoppen kunde tale om Overtrædelse af Forordningen og overhoved om
Forliigsbrud, da Skylden herfor tvert imod var paa Biskoppens og Gejst
lighedens Side. „Bet er saa langt fra", sagde han, „at vi have gaaet
videre end Kongebrevet wd, at vi tvert imod ikke paa langt ncrr have opfyldt
dets Bud, thi der er endnu mange Kirker tilbage, som vi ikke have ta
get, stjsnt Brevene fordrede det; det er saa langt fra, at vi ville ned
bryde Kirkens Frihed, at vi ikke engang nyde vor egen gamle Frihed.
Skjsnt Hr. Vistoppen synes at mene, at der steer Klerkerne Uret, fordi
de maa ophsre med de Anmasselser, de nu i en Tid have tiltaget sig,
og stjsnt de kalde dette haard Fremfcrrd fra vor Side, saa stulle vi dog
med Rolighed hore denne Beskyldning, for min Herre Kongens Skyld,
vi vide jo desuden, at Ingen i vort Land har at raade over Lovene,
uden Kongen. Derimod indrsmmer jeg, at Vistoppen har meget for
sig, i hvad han ytrer om Skattefrihed for Skaalholts Huusfolk, Tiende
af Kongens Ejendomme, Nidaroos Kirkes Frihed og Fsrselsret, samt
Falkevejde paa Kirkens Ejendele, uagtet nu dette synes at vcrre i Kon
gens Magt ; det forekommer mig og, at han har Ret til at fordre, at
saavel Kongsmcend som Almuesmcend svare for de Ssgsmaal, den gamle
Christenret underkaster dem, men derimod forbyder jeg reent ud, under den
Straf, Forordningen fastscetter (Brevbrud), at Nogen i stort eller smaat
adlyder hine andre Fordringer, de Gejstlige opstille. Ligeledes erklcrrer
jeg for Alle og Enhver, at jeg anseer Brautarholts-Forliget brudt, og jeg
forkynder, at jeg er bleven enig med mine Colleger om at fslge det Gr
empel, som allerede er givet i Norge, hvis ikke det bliver overholdt her
efter, som hidtil ej har vceret iagttaget". Biskop Arne svarede hertil li
stigt nok, at han takkede Gud, fordi Hr. Ravn selv havde indseet og er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free