Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
4265. Begivenheder paa Island. Hr. Asgrims Dsd.
Dagen ved at true dem, der negtede at.udrede til Biskoppen, hvad der
tilkom ham, og tilholde dem at gjere sin Skyldighed. Til denne mil
dere Stemning bidrog maasiee for endeel, at der nu i et Aars Tid havde
hersket en forfcerdelig Dyrtid der i Landet ligesom i Norge, forst paa
Nordlandet og siden paa Senderlandet, hvilket gav Gemytterne andet at
tcenke paa end de politiske Stridigheder, og af frommere Sjccle betragte
des som et Tegn paa Guds Vrede ’). Alligevel maatte det vcere tem
melig klart for Enhver, at Roligheden ikke vilde blive langvarig. As
grim begyndte allerede om Hesten at give Anledning til nye Übehagelig
heder, ved fremdeles at vcegre sig ved at tilbagebetale de uretteligt oppe
baarne Skatter. Sagen var vel egentlig den, at Asgrim, der var edsel
og levede paa en stor Fod, havde ondt ved at tilvejebringe Pengene, og>
for at undgaa det, henstod sig under det Ansvar, hvori han stod til Kon
gen; han paastod endog, at Kong Magnus i sin Tid havde erklceret, at
Huusfolkene i Skaalholt vare skattepligtige. Da Asgrim ikke vilde lade
sig sige af Vistoppens Forestillinger, streed denne til at scette ham i
Forbud paany, og dette Forbud udstraktes ogsaa til hans Ven og Hjel
per, Orm Klemgssen i Tunga, af Haukadals-Mtten. Men strar efter
Julen blev Asgrim paa en Rejse pludselig dedssyg, og lod nu sende lilbud
til Biskoppen med Ven om Tilgivelse, og om at han maatte faa Absolution
ferend han dede : han var villig til at gjore alt, hvad han kunde, for at
blive forligt med Biskoppen. Biskoppen sagde da til Provsten, Odd
Svartssen, den samme, der havde bragt ham Budet fra Asgrim, at han
skulde skynde sig tilbage og lese ham strar fra Forbudet, naar han vir
kelig vilde gjere sin Skyldighed ; „det skulde vcere mig kjcert", sagde han,
„at here at han blev lost, hvis det paa nogen Viis kan stee". Provsten
fandt Asgrim endnu i Livk, og denne erklærede sig nu villig til at over
lade Biskoppen at demme dem imellem. Derpaa leste Provsten ham,
og gav ham den sidste Olje og Sacramentet. Faa Kjeblikke efter opgav
Asgrim sin Aand (Iste Febr. 1285). Morgenen efter blev hans Liig
bragt til Skaalholts Kirke, og Biskoppen selv gik det Mede og sang
over det, men Orm Klsingsssn, der vilde vcere med i Felget, skjent
han endnu var bannsat, og selv ved Asgrims Dedsleje havde segt at
afsnakke ham med at forlige sig med Biskoppen, hvorover Asgrim var
bleven meget vreed, fik ikke Tilladelse til at komme tll Skaalholt, og
maatte ifelge et Bud fra Biskoppen, der sendtes Liigtoget imede, vende
om igjen paa Vejen. Asgrims Ded forhalede maastee ogsaa Stridighe
’) Arne Biskops Saga, Cap. 48.
Munch. Det norfie Folks Historie, IV. 2,
-,’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
