Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Eril Magnussen.
bange for saa at sige at handle paa egen Haand. De, som havde
de bedste Udsigter til at vinde ved dette spendte Forhold, og derfor
vistnok ogsaa betragtede det med stor Tilfredshed, saa lccnge de selv
ikke umiddelbart bewrtes af en aabenbar Krigs Übehageligheder, vare
de tydst-ssterftiste Stceder, thi det var at vente, at begge de tvi
stende Parter under saadanne Omstændigheder vilde kappes om at
holde dem i godt Lune ved alskens Indrømmelser. Det er saaledes
allerede fortalt, hvorledes Kong Magnus i 1278 maatte bekvemme sig
til at give dem et Frihedsbrev, vel ikke saa omfattende, som de egentlig
havde ventet og- snstet, men dog allerede fordeelagtigt nok, og et godt
Udgangspunkt, hvorfra siden mere og mere efterhaanden kunde vindes.
Den dunste Konge havde allerede tidligere i samme Aar givet Lubeckerne, der
bessgte Hvidanger Marked i Sjceland, Toldfrihed og Fred ’), og erklck
ret de Friheder, Lubeckerne nsd i hans Rige, udstrakte ogsaa til Est
land 2). Aaret efter bekrceftede han Lubeckerne i deres gamle Friheder
med Hensyn paa Skansr Marked’), om hvilke man kan gjor sig den
bedste Forestilling af et Frihedsbrev, han omtrent samtidigt gav Borgerne
af Greifswalde, thi i dette indrommede han dem et Stykke Jord i Fal
sterbod mellem Tydskernes gamle Kirkegaard og Stralsundernes Mark,
hvor ingen uden deres eller Fogeders Tilladelse maatte holde Boder,
derhos bemyndigede han dem til at velge sig en egen Dommer, der kunde
dsmme i alle deres Sager, store og smaa, endog Livssager Af
og til. undlode nu vistnok de kongelige danske Befalingsmand at iagt
tage disse udstrakte Indrsmmelser, men aldrig saa snart klagede Lubeck
paa egne og de ovrige ssterssiste Staders Vegne over at Friheds-Bre
vene ikke tilstrækkeligt overholdtes ftrend et nyt Frihedsbrev udkom
(1282)6), og Aaret efter gav den danske Konge Lubecks, Wismars,
Rostocks, Demmins, Stralsunds, Greifswaldes, Stettins og Anklams
Borgere ej alene fuld Frihed til at besoge de staanste Markeder, som fsr,
og drive Forretninger der, hvad der i sig selv ikke siger saa meget, da saadanne
Frihedsbreve fornyedes hvert Aar, og altsaa kun vidner om, at den gode For
staaelse vedblev men stuttede ogsaa et treaarigt ncermere Forbund med
l) Kong Eriks Brev af 21de April 1278, Lubeck Urkundenb. No. 395.
«) Kg. Eriks Br. af 18de Mai 1278, sammesteds No. 396.
2) Brev af 30te Juli 1280, smsts. No. 400.
4) Br. af 12te Juni 1280, Suhm, X. 1011. Liljegrens vipl, Bv. I. No. 889.
2) Det udaterede Klagebrev, Urkundenb. No. 428, er sandsynligvis fra 1282.
«) Br. af Iste Juli 1282, Urkundenb. No. 429.
-) Brev af 2?de Juli 1283, smsts. No. 448. Brevet figer vistnok udtrykkeligt
„»«ln »nnu«, og Friheden gjelder altsaa kun det Aar; men der er tiNlge et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
