Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Erik Magnussen.
aarige, Kong Erik og den stotsteKongedatterMargrete var visselig for en Deel
en Frugt afdenne Politik, og ligesaa see vi Regjeringen beflitte sig paa den storste
Forekommenhed mod Kong Edward i England. Der var, f. Ex., som ovenfor
ncevnt, fremdeles Tale om Paagribelsen af den ulykkelige Guido af Mont
fort, hvis Komme til Norge man synes at have ventet, uagtet han i Virke
ligheden, som det lader til, opholdt sig i Italien, under Kongen af Ne
apels Beskyttelse ’). I Aaret 1280 kom der virkelig en fremmed Rid
der hemmeligt til Norge, der mistænktes for at vcere Guido af Mont
fort, og man gjorde strax Anstalter til hans Paagribelse, ja lod endog
Kong Edward ved Abbed Richard i Lysekloster, der maastee i dette sceregne
Grende sendtes til England, vide, at Paagribelsen var steet. Kong Edward
takkede strax meget for denne Hoflighed i en Skrivelse til Kong Erik, som han
sendte tilbage med Abbeden, og hvori han bad, at den paagrebne Ridder strax
maatte blive sendt til England paa hans Bekostning, ligesom han ogsaa
tilfojede de varmeste Anbefalinger for Abbeden, samt Ridderen lon Ragn
valdsssn, den nys omtalte Gjaldkere i Bergen, der, som Kong Edward havde
hort, viiste stor Iver for hans Anliggender Men man havde vceret
for sikker i sin Sag, thi den mistænkelige Ridder fandt Lejlighed til at
flygte bort, forend man endnu kunde faa ham fat, og da den norske Kon
ges Drottsete Gystein, om hvilken der ovenfor er ncrvnt, at han i 1280
sendtes til Skotland, rimeligviis for at indlede Giftermaalet, kom tilbage
til Norge, tilstrev han Kong Edward, at det gjorde ham meget ondt at
maatte underrette ham om det ovenfor omtalte Uheld, der var indtruffet
under hans Fraværelse ; han selv, sagde han, havde ikke sparet nogen
Msje for at paagribe Personen, men dette var, medens han var borte,
ikke blevet udfort, som han snstede Heraf maa man da flutte, at Drott
seten havde faaet det Hverv, at vcere Abbeden, der her egentlig optrceder
som Kong Edwards Grendsven, behjelpelig ved Paagribelsen, men at
der maastee have vceret Andre, der have begunstiget Flygtningen, og givet
ham Lejlighed til at undslippe. Det var da formodentlig for at gjore
dette godt igjen, og ikke give den engelske Konge Anledning til Klage,
at Hr. Audun Hugleiksssn og Hr. Bjarne Grlingsson, de to fornemste
Medlemmer af Regjeringen, den 13de Januar 1281 sluttede en Over
eenskomst med Abbed Richard, der fremdeles handlede i Kong Edwards
») Den 20de Septvr. 1280 tilstrev Fyrsten af Salerno K. Edward om Betingel-
serne for Guidos Tilgivelse, og siger udtrykkeligt at han derom havde til-
sirevet ham og faaet Svar fra ham. foe<lera I. 2. S. 586.
>) koncern l. 2. S. 587. Den i Brevet ncevnte Knlsnck,
mile«, der af Udtrykkene sees at have vceret i Norge, da det blev sirevet, maa
gansse vist vcere lon Ragnvaldsstn, ogsaa kaldet lon Ragnaldsftn,
’)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
