Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
1282—1283. Spending med Danmark. Mede paa Varders.
fcengste uden at han var lovligt anklaget, m. m. ’); men derved fore
byggedes dog ikke Uroligheders Udbrud endnu samme Aar. Da man
hverken finder Hertug Valdemars, Junker Jakobs eller Stig Marsks
Navne under Haandfestnings-Documenterne, maa man endog antage, at de
ikke engang have overvåret Rigsmsderne. Alle Rigets Store, heder det i
de Aarboger for dette Aar, som omtale disse Uroligheder, satte sig op
mod Kongen, og der udbrod en Fejde mellem denne paa den ene Side,
og dem og Hertugen paa den andenø). Fordelen var dog endnu paa
Kongens Side; han rykkede ind i Sønderjylland for at underligge sig
Hertugens Arvebesiddelser, oq nødsagede ham til at indslutte sig paa
Gottorp Slot, der en belejredes medens derimod, som man
af det ovenanfsrte Udsagn maa slutte, flere af de oprsrste Stormcrnd be
gave sig ud af Landet, og i det mindste enkelte af dem droge til Norge, for
at anholde om Kong Eriks Bistand Denne synes da ogsaa hans Mo
der, der selv befandt sig i samme Stilling lige over for den danske Konge,
som Hertugen og Junker Jakob, at have tilsagt dem, og vel endog med
Glcrde grebet Lejligheden til, saaledes med stsrre Eftertryk, og under
støttet af et stort Parti i Danmark selv, at kunne indtale sine Fordrin
ger. Da nu derhos den danske Konge hidtil forgjeves havde belejret
Hertug Valdemar i Gottorp, og’ Fejden saa ud til at ville blive lang
varig, fandt han det vel selv raadeligst at lytte til de Forestillinger, som
nu maa vcere ham gjorte fra den norske Regjering, og saaledes maa man
da antage, at hiin , nys omtalte Sammenkomst paa Varders er bleven
aftalt. Paa hvad Tid af Aaret den fandt Sted, vides ikke, men da de
’) Se Geheimearkivets Aarsberetninger, 11. S. 2—9.
") Dette ncevnes omstændeligt i Detmars paalidelige Krsnife (Grautofs Udg. I.
S. 157): „i det samme Aar (1282) begyndte en ny Orlog i Danmark mel
lem Kongen og Hertugen og de adelige Mcrnd i Riget; det vedvarede en
Stund". Ligesaa de ved 1410 ophørende Annaler i Langebeks Bor. V, 531:
„1282; alle Danmarks Fornemme gjorde Oprsr mod Kongen"; samt i Ry
klosters Annaler (8,:,-. I. S. 170): „Strid opstaar mellem, Kong Erik og de
Fornemme". !,
’) Dette ncevnes ligeledes hos Detmar, ved 1283: „i dette Aar blev Orlogen
udjevnet i Danmark, og Hertug Valdemar kom atter i sit Land, som Kongen
havde frataget ham altsammen, paa Gottorp ncer: det havde Kongen forbyg
get med et Huns, som de Tydsie kaldte Luseborg. Fra Gottorp vergede Her
tugen sig, indtil han fik sit Land igjen".
) Krigen synes at have vceret fert, eller rettere Hertug Valdemar at have holdt
sig indesiuttet, om Vintren 1282—83, og ud paa Vaaren, thi den 16de Decbr.
finde vi Kong Erik i Flensborg (Suhm X. S. 841). Derimod finde vi tre
af de Misfornøjede, Junker Jakob, Stig Marfi og Nikolas Knutsstn den 9de
Decbr. i Ribe, (Suhm X. S. 849), altsaa ikke hos Kongen, og derfor vist
nok enten i Begreb med at gribe til Vaaben mod ham, eller allerede i aaben
bar Opstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
