- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
92

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 Grlk Magnussen.
til Gndstab, maastee har han og medbragt Forestillinger fra den tydske
Konge i samme Retning, for des kraftigere at indvirke paa den danske
Konge. At denne i alle Fald kun hojst nMgt, og alene paa Grund af
tvingende Omstændigheder, bekvemmede sig til det her ncevnte Skridt,
sees saavel af hans senere Fremfcerd, som af den Omstamdighed, at
blandt Voldgiftsmandene tcelles, foruden Grev Jakob og Marsk Stig
selv, ikke fcrrre end trende af Hertugens Mcrnd, blandt hvilke i det
mindste een senere deeltog i Kong Eriks Drab; disse Mcend kunde umu
ligt ansees som upartiske’). Voldgiftskendelsen, der afgaves paa et
Danehof, som umiddelbart efter dette, i Ugen fsr Pinds, afholdtes i
Nyborg, faldt ogsaa ganste ud til de fire Systres Fordeel. Voldgifts
mcendene erklcrrede nemlig, ved Skrivelse af 24de Mai, at de saavel af
de Klager, de fire Systre havde indgivet, som af troværdige Vidnesbyrd,
vare komne til fuldkommen Vished om, at deres fedrene Gods, der laa
spredt om i hele Danmark, var blevet dem forholdt, til deres store
Skade, hvorfor det ogsaa, hvor som helst det i Kongeriget eller Hertug
dsmmet eller andensteds befandtes at voere taget med Vold, Uretfærdig
hed, mod deres Samtykke og Landets Love, skulde uden mindste Van
fielighed eller ugrundet Bcegring tilbagegives og oplades dem
med alle de Aflastninger og Indtwgter, som i Mellemtiden vare
ovpebaarne, for saa vidt de selv eller deres lovlige Formyndere ikke
havde afhcendet noget deraf for tilwrligt Voerd eller paa anden lovlig
Mandes. Og endnu samme Dag sees Kong Erik, ifslge Dommen,
at have overladt og stjodet Jomfru lutha en Deel Gods til Vederlag
for hendes fedrene Arv i Nyborg By pg Slot samt Landsbyen Hjul
by 3), medens Hertug Valdemar ikke var mindre rede til at afstaa den
norske Enkedronning, hvad han indesad med af hendes Tilkommende,
da han allerede Dagen efter udstedte et Brev, hvori han erklcerede,
at han ifolge Voldgifskjendelsen havde tilbagegivet Dronning Ingeborg
alle hendes fedrene Godser inden Hertugdømmet, med Aflastninger og
Indtægter, oppebaarne i Mellemtiden, og derfor anmodede Alle og En
hver om, ikke at gjsre Dronningen eller hendes Befuldmægtigede mindste
!) I Hertug Valdemars Brev af 15de Aug. 1284 (Suhm X. 887) ncevnes ud
trykkeligt Nikolas KnutssM, Thomas Mule og Johannes Grubbe som hans
Riddere. Hvad Nikolas Hak angaar, der forhen havde va>ret Marsk under
Kong Christopher, forekommer han vel senere som en af Grik Griksssns Mcmd,
da de Misfornøjede vare fredlose, men mistænkeligt er det dog, at han den
9de Decbr. 1282, da Kongen var ifcerd med at bekrige Hertugen, var i Ribe
sammen med Marsten og Junker Jakob; man skulde formode, at heller ikke
han paa den Tid var Kongen gunstig.
2) vip!. Uurv. IV No. 4.
’) Suhm, X. S. 1021.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free