Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
1284. Alf GrlingssMs Herjetog.
skulde blive udleveret, og at de, der havde lidt Skade, skulde faa Er
statning. Dette beroligede Stcederne nogenledes, og da Sommeren kom,
begyndte deres Handelsfartsjer, som sædvanligt, at drage til Norge.
Men i Stedet for at mode fredelig Behandling, som de havde ventet,
bleve disse Skibe, da de kom ud paa Kattegattet eller Nordssen, forfulgte,
tildeels ogsaa opbragte og plyndrede af norske Krigsskibe, der alle, som det
synes, tilhsrte eller vare udrustede af Hr. Alf Grlingsson af Thornberg?
i det mindste angives han overalt som den eneste Ophavsmand til disse
Fiendtligheder, og ham alene gives Skylden for al den Skade, som blev
gjort. Alf, hvis Fader Hr. Erling Alfsson var dsd Aaret forud,
havde sandsynligviis, som en af Kongehusets ncermeste Frcender, allerede
for faaet Barontitel, og fik efter hans Dsd, ligesom han, Borgefysstl
i Forlening ’). Beliggenheden af denne Forlening gjorde det just be
kvemt for ham at udruste Skibe til at herje i de danske Farvande ; fra
Sarpsborg af, hvor han havde sit Hovedscroe, eller overhovedet fra den
yderste, sejlbare Deel af Glommen, hvor han, som det nedenfor ncermere
stal omtales, maastee endog havde en Ssborg lige ved Indlsbet, kunde
hans Skibe med Lethed passe paa alle de Fartsjer, der kom ssndenfra
til Norge. Alf opbragte og plyndrede ej alene Skibe fra de oster
soiste Stceder, men ogsaa frisiske Fartojer, det vil sige fra Zuyderssen
og dens ncermeste Omgivelser, som Kampen, Stavern, o. fl., derhos
herjede han de danske Kyster, iscer Nørrejylland, samt plyndrede La
holm i Sydhalland og Skansr i Skaane hvilket sidste iscrr maatte
vcrre Tydskerne til Skade, da de derved hindredes fra at bessge Marke
det. At Alf ingen officiel Bemyndigelse havde hertil, er af det fol
gende klart, medens man dog paa den anden Side seer, at han blev be
gunstiget af dem, der havde den egentlige Magt i Hcende, altsaa af
’) Dette sees fornemmelig deraf, at han, efter at vcere ophejet til Jarl, kaldte
sig Tolnes <le 8l!!-p8bu!’F, thi paa Sarpsborg havde ogsaa Faderen, Hr.
Erling, sit fornemste Tilhold, som det af de ovenfor meddeelte Beretninger
sees; det bestyrkes ogsaa af den gamle danske Kæmpevise, der veed at fortcelle,
at Alf havde 15 Hereder (d. e. Borgesysfels 16 Sklbreder, Mossedal und
tagen) i Leen.
2) I de jydsse Annaler hos Langebek 80-. 11, 527 siges der udtrykkeligt, at Ska
gen herjedes ; Huitfeld S. 281 ncevner Nordkanten af Jylland. Skåner nav
nes i Langeb. Bcr. IV. 265, V. 221, ligesom det ogsaa kan sees af Kong
Eriks Vesiyttelsesbrev af 17 Aug. 1284, for de Tydsie, der vilde beftge Skå
ner, at dette ej med Sikkerhed havde kunnet siee i 1284. De visbyste Anna
ler (Be>’. I. S. 255) sige, at Alf Grlingsftn tilligemed andre Nordmcend tog
mange Skibe, og plyndrede mange Byer i Danmark. Ide esromsse Anna
ler staar der (Bor. I. 241), at Alf „eM pirntic»!«« b. e. herjede til Egs, og
plyndrede alle dem, han fandt, Danfie, Tydfie, Friser, o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
