Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
1284. De tydfie Stceder udruste Kapersiibe.
De Byer, hvis Skibe paa den her omtalte Maade vare blevne op
bragte eller plyndrede, folte nu Nødvendigheden af at tage kraftige For
holdsregler, og handle i Forening, for at skaffe sig Erstatning. De
Merssiste Stceder gjorde Begyndelsen. „Da vi", strev senere Wismars
Borgere til de nordseiste Stceder, „kunde fljsnne, at vi intet udrettede
ved Taalmodighed, besiuttede vi, efter Fyrsters, Herrers, Adelsmcends,
flere andre Byers og eders Raad at scette os i Bekostning, og sendte
nogle as vore bedste Mcend og andre Medborgere ud med Krigsskibe for
at bekrige Nordmandene, den almindelige Friheds Forstyrrere, og for at
staa deres Afsindighed (ins»«!») imod, samt bringe den forrige alminde
lige Frihed tilveje, uden dog at nyde anden Hjelp, end fra nogle Na
bobyer samt to Byer af andre Provinser". De Byer, som her fsrst
omtales vare Wismars Nabobyer Lubeck, Rostock, Stralsund og
Greifswalde, tilligemed Wismar de egentlig saakaldte vendiste Stwder;
de to andre vare Visby, eller egentlig kun de der bosatte Tydstere, samt
Riga. Disse, med Lubeck i Spidsen, dannede saaledes det egentlige
Krigsforbund, og hvorvel flere af de svrige forurettede Stceder, navnlig
Anklam og Demmin ved Merssen, samt Hamburg, Groningen, Sta
vern og Kampen ved Nordsoen, sluttede sig til dem, i det mindste, som
man maa formode, ved at yde Pengebidrag, og vi derhos erfare, at
flere af Nabofyrsterne indgik et fcelles Forsvarsforbund med de ncevnte
vendiste Stceder tilligemed Kiel, Stettin og Hamburg, saaledes som det
strar nedenfor stal vises, saa var det dog kun de her ncevnte syv Stceder, hvilke
Norges Regjering betragtede som sine egentlige Modstandere, og med hvem
den siden underhandlede om Fred ’). Disse Stceder udrustede nu i Hast
endeel Skibe, der sejlede op under den norske Kyst, og, som der siges,
gjorde megen Skade, dog neppe saa meget ved Plyndring, som ved at
opbringe Skibe og hindre al Tilfsrsel. Ikke engang danske Skibe staa
nedes, naar de gik til, eller kom fra Norge, uagtet den venskabelige Til
nærmelse, der nu fandt Sted mellem Danmark og Stcederne. Saaledes erfa
rer man af en Klage, som den danske Drottsete Uffe henvendte til Lubeck og
de svrige sstersmste Stceder, at der ved Michelsdagstid 1284 var afgaaet et
Skib, tilhsrende nogle Borgere i Lund, til Norge med endeel Varer, men at
’) Vi have her ncermest fulgt dm Fremstilling af Sagen, der sindes i Wismars
Brev til Nordftstcederne af 1286, meddeelt i Lubecks Urkundenb. No, 501.
Willebrandt, i sin hans. Chronik 11. 15, fortcrller om et stort Forbund mellem
alle de osterftisie og nordftisie Stceder, paa Bremen ncer, under Lubecks For
standerflab, men herom findes intet i de originale Actstykker fra hiin Tid.
Detmar (S. 159) siger vel, at Stcederne ved Bsterften og Vesterhavet, paa
Bremen ncer, forenede sig; men han omtaler under eet Aar, hvad der horer
til flere, saaledes navnlig og under 1284 det Forlig, som stiftedes i Kalmar
1285 ved Kong Magnus’s Voldgiftskendelse.
Mnnch. Det norsse Mis Historie, iv. 2. ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
