Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Erik Magnusson.
dens de norske Gesandter vare hos ham, da skulde de foreslaa dem, at
Stcederne skulde sende paalidelige Gesandter til Forligsmøde med Norges
Konge (naturligviis paa Gullbergseid), og hertil skulde de norske Ge
sandter meddele sikkert Lejde. Fremdeles skulde de, om muligt, ftge
at udvirke en Overeenskomst med Kongen af Danmark om, at hver
ken han eller Kongen af Norge skulde vcere forligt eller indgaa Forlig
med Tydsterne, saa lcenge disse vare uforligte med een af begge Konger,
med andre Ord, at den danske Konge skulde forsage sit nys indgaaede
Forbund med Stcederne, men derimod tage Parti med Norges Konge ’).
Da der her ikke ncevnes et Ord om Dronning Ingeborgs Arvegods, ja
ikke engang om Pengefordring paa Danmark, men derimod om Udtcel
linger dertil, er det aabenbart, at man i Norge for øjeblikket maa have
varet meget cengstlig for Krigens Udfald, og selv med store Opofrelser
har villet kjsbe Fred. Med Kong Magnus i Sverige kom vel ikke,
som man maa antage, nogen Forening i Stand, men han lovede dog,
som man af det felgende erfarer, at indfinde sig til deN bestemte Tid.
De tydske Stader maa og have indgaaet hiint i Instruren antydede
Lsfte om at sende Gesandter til Gullbergseid, da saadanne virkelig bleve
afsendte; hvad enten nu virkelig de norske Herrer traf Stadernes Udsen
dinger i Danmark, som det i Instruren forudsattes muligt, eller det paa
anden Maade er blevet aftalt. Ogsaa den danske Konge maa have givet
i det mindste et Tilsagn om at deeltage i Underhandlingerne ; thi vi ville
see, at man i alle Fald ventede Gesandter fra ham til Sammenkomsten
paa Gullbergseid. Merkeligt er det for Resten, at den norske Regjering
med Flid synes at have villet undgaa at underhandle med de Danske og med
Stcederne samtidigt. Fsrst naar Underhandlingerne med de sidste maatte
antages at vcere tilendebragte, skulde den danske Konge eller hans Ud
sendinger indfinde sig.
Kong Erik synes, som sædvanligt ved flige Msder, at have gjort
Udrustninger og opbudt den saakaldte Stevne-Leding, for at optrcede med
’) Thorkelins vip!. 11. S. 104—106. Dette merkelige Brev mangler Datum
og Sted; men da Instruren siges at vcere meddeelt 1285 i Kong Eriks 6te
Regjeringsaar, altsaa efter 10de Mai, medens dog St. Hans Dag ncevnes
som en tilkommende Stevnedag, der ftrst skulde aftales med den svenske Konge
og Tydsterne, kan Udstedelsestiden neppe henlcrgges senere end den anden
Halvdeel af Mai Maaned. Den svenske Konge var ellers neppe langt borte,
da han i hele den tidligere Deel af dette Aar synes at have holdt sig i Vestergsi
land. Hans Testament er dateret Skara, 22de Febr., vipl. Bv. l. No. 802.
Opholdt han sig, som heel rimeligt er, i Ljodhuus paa den Tid, de norfie
Gesandter afgik, behøvede de Ve engang at gjsre nogen Omvej for at tale
med ham, inden de opftgte den dansie Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
