Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
1285. Stilstanden paa Gullbergseid.
keligt ud, at Hertugens Ven, Forbundne og Med-Interesserede, Grev
Jakob af Nordre-Halland i dette Aar blev gjort til Ridder af den
norske Konge, medens Grik Knutsssn af Sondre-Halland, ligesaa blev
gjort til Ridder af den svenske Konge ’). Det kan neppe betvivles, at
dette er steet paa Festlighederne under Modet, hvorved da sikkert ogsaa
Hertugen skulde indfinde sig ; at Jakob modtog Riddervcerdigheden af den
norske Konges Haand, vidner om hans normere Forstaaelse med denne,
og formodentlig skulde da Hertugen, om han var kommen, have oplagt Raad
med ham og Grev Jakob mod Danmarks Konge. Under saadanne Om
stændigheder kan man nok finde det rimeligt, at denne, om han end. tidligere
havde lovet at deeltage i Forhandlingerne, nu tabte Lysten dertil. Men
paa den anden Side have da vel ogsaa Stadernes Befuldmcegtigede
anseet sig berettigede at handle paa egen Haand, iscer da Overenskom
sten kun var forelMg, og det endnu stod den danske Konge frit for at
deeltage ide endelige Forhandlinger. Da Overeenskomsten sluttedes, og
Kong Grik udstedte sit Brev, vidste man sandsynligviis allerede, hvad
der var steet i Danmark, og at den danske Konge intet vilde have
med disse Underhandlinger at skaffe. Til dette uvenskabelige Sinde
lag fra dansk Side sigtes der umiskendeligt i Kong Eriks Brev
hvor det gjsres til en af Betingelserne for de tydste Kjsbmcrnds mid
lertidige Adgang til at handle i Norge, „at de ikke understøttede Kon
gens eller Landets Fiender, der negtede ham eller hans Undersaatter
Retfærdighed". Ogsaa Kong Magnus af Sverige udstedte samme Dag
(3die Juli), et aabent Brev, hvori han bevidnede, at han havde paataget’ sig
Voldgiftshvervet mellem Norges Konges Undersaatter paa den ene Side, og
de syv tydste Ssstceder, Lubeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswalde,
Visby og Riga paa den anden, og aflagt Ged paa at ville dsmme retfærdigt.
Foruden de allerede anfsrte Bestemmelser tilfsjedes det her, at hvis en
af de to Bud eller Befuldmægtigede, som Staderne skulde sende, dsde,
inden han kom til Msdet, skulde den overlevende have Fuldmagt paa
begges Vegne, samt at, for saa vidt nogen anden Stad, her meente at
have lidt lignende Overlast fra norsk Side, snstede at indstuttes i Vold
giften, maatte den underrette ham derom skriftligt inden førstkommende Mi
chelsdag, dog saaledes at hvis nogen Stad formedelst lovlige Hindringer ikke
til den Tid kunde bringe noget saadant Brev, men dog sendte M<end
’) Dette fortcelles i de esromste Annaler, Bor. I. S. 248, saavel som paa fiere
andre Steder; det heder endog hos Strål (Bcr. 111. 314), at Grev Jakob
blev creeret til ec,ue§ nuintus af Norges Konge. Dette betegner vel, at
han blev dubbet til Ridder paa den ellers i Europa brugelige Maade, ikke
paa den norfie Vils, da Ridder- eller Skutilsveins-Titelen i Norge kun var
en Rangtltel, ringere end det Trin, Jakob allerede som Greve havde naaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
