Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Erik Magnusson.
krceftende Loftet med Ged, og under Banns Straf for Kongen og dennes
Arvinger, hvis der svigtedes i Udbetalingerne.
Kong Edward var nu vistnok saa meget beredvilligere til at rette
sig efter den norske Regjerings Onster, som den Begivenhed virkelig var
indtraadt, der for en Md gav det norske Kongehuus en overmaade stor
Betydning med Hensyn til de politiske Forhold i Englands umiddelbare
Noerhed. Kong Alexander i Skotland var dod ved et Ulykkestilfælde
den 19de Marts 1286 ’), uden at efterlade Sonner af sit andet,
kortvarige Ggtestab med Isabella af Dreux; og den treaarige Margrete,
Kong Eriks Datter, var saaledes nu virkelig Skotlands Tronarving,
ligesom ogsaa de skotske Magnater allerede ved Forpligtelsesbrevet af
7de Februar 1284 havde erkjendt hende for fin Herskerinde. Nu
gjaldt det altsaa for Edward, mere end nogensinde, at holde sig til Vens
med den norske Konge, for at denne skulde give sit Samtykke til et vor
dende Giftermaal mellem Margrete og hans Son Edward, der for hen
ved to Aar siden var fod i Caernarvon, just som de norske Gesandter,
Vrodrene Bjarne og Vidkunn, opholdt sig der. Han var derfor,
som man seer, idel Forekommenhed mod Alf Jarl. Denne havde sand
synligviis ogsaa det Hverv, at holde Oje med hvad der foregik i det uro
lige Skotland, hvor det lader til, at Formynderne, trods det tidligere
Lofte, gjorde Vanskeligheder ved at modtage Margrete som deres Dron
ning, og overhoved lagde et mindre venskabeligt Sindelag mod Norge
for Dagen, end man under de ncrrvcerende Forhold stulo’e have ventet.
Man erfarer af et Brev, som Alf Jarl ved denne Tid strev til Jakob,
Skotlands Steward (Drottsete), en af de sex Rigsforstandere, at man i Skot
land endog havde tilbageholdt norske Handelsskibe, uvist af hvad Grund
Alf Jarl forte her ret et overmodigt Sprog, saa at man noksom deraf kan see,
at han nu folte sig paa sin Lykkes Tinde. „Vi forundres med Rette", heder
det i Brevet, „over at I lade vore Landsmands Skibe beslaglægge hos eder
i Skotland, stjont de intet have forseet sig imod eder, da dog Englands
ophojede Konge nu i den sidste Krig mellem os og de Tydste, formedelst
det Venstabsforbund, der var oprettet mellem os, ikke tillod nogen Tydfi
at fastholde vore Skibe i England, og nu, efter at Freden er stuttet
mellem os og dem, maa enhver -have det, han har faaet, ellers kan Fre
den ej beståa. Vi have nemlig hort, at I for nogen logmgtig Sladders
l) Olli-nn. 6e l.»nercoBt. Fordun, X. 4l).
!) Brevet kjendes nu kun gjennem Absalon Pedersftns danske Parafrase, Suhms
Samll. 11. S. 47, deraf har Th. Thorvesftn igjen givet en latinfi Oversæt-
telse, IV. S. 377. Det er udateret, men da Freden med de tydsie Stceder om
tales som sluttet, og Alf blev fredlps i 1287, kan det alene tilhpre 1286,
eller hans Gesandtfiabstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
