Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4288. Spendt Forhold til den skotfie Formynder-Regjering. 149
endnu ikke var udredet. Vi have ovenfor seet, at Kong Alexander af
fandt sig med de norske Gesandter, der strax efter Margretes Dsd sendtes
til Skotland, ved at anvise Jordegods, men Aftalen synes at have varet
den, at Indtægterne af dette Jordegods skulde anvendes til en aarlig
Udbetaling i ti Aar, indtil den hele Sum, 7000 Mkr. Sterling, var
betalt. Siden Kong Alexanders Dsd i 1286 havde dog ingen saadan
Udbetaling fundet Sted, og man havde indstrcenket sig til at’udrede de
red Tractaten af 1266 foreskrevne 100 Mkr., maastee under Forevending
af, at, da Margretes Datter var hendes ncermeste Arving, og hun nu
selv var Skotlands Dronning, skulde Udbetalingen ej lamgere stee til
Kong Grik, men derimod til Regenterne selv paa hendes Vegne, med andre
Ord aldeles ophsre ’). Afsavnet maatte va?re saa meget fsleligere for
Kong Grik, som han just nu tramgte saa hsjlig til Penge for at til
fredsstille de tydske Stceder. Under disse Omstændigheder kan man
godt begribe, at Kongen helst opholdt sig i Bergen, hvor han bedst kunde
holde Oje med hvad der foregik i Skotland, is<rr da han havde en saa
tro og paalidelig Ven, som sin Broder Hertug Haakon, til at varetage
hans Tarv lige over for Danmark og de tydske Stttder.
End videre maa man antage, at de kirkelige Striosspsrgsmaal, der
nu i saa lang Tid havde hvilet, men som ved Erkestolens Bescettelse
atter maatte komme paa Bane, i en ikke ringe Grad fcrngflede Kongens
Opmerksomhed og optog hans Tid, iscer da den nys udvalgte Erkebi
skop, Isruno, i Førstningen lagde en hsj Grad af Nidkjcerhed for Da
gen, og lod til at ville begynde ganske hvor lon havde sluppet. Dette
erfarede man aller forst af hans Optråden i de islandske Kirke-Anliggender.
Striden mellem Biskop Arne og de saakaldte Kirkeranere, eller Ravn
’) I et udateret Brev fra Kong Grik i Norge til Kong Edward i England,
skrevet for Pints 1290 forein I. 2. S. 732) siger hiin, at skjent
det skotske Rige ifolge Egtestabskontrakten (i’ntiune msrUnFii) skyldte ham
aarlig 700 Mkr. Sterl., vilde der nu til forstkommende Pints 1290 vcere 4
Aar, i hvilke Afgiften ej var betalt. Nu tales der, som vi vide, intet om
nogen saadan aarlig Afgift i Traktaten af 1281; men da Kong Eriks Brev
viser, at den dog i Anledning af Ggtefiabstraktaten maa have vceret fastsat,
bliver det altsaa rimeligst, at Tingen har vcrret ordnet paa den ovenfor an
givne Maade; derved forklares det da ogsaa bedst, hvorledes Fordun paa det
ovenfor (S. 32) angivne Sted kan tale om 700 Mkr. Den der af os frem
satte Gisning, at 700 kan vcere en Skrivfejl for 7000, bortfalder saaleoes,
og det bliver tillige klart, at de her bersrte Qvitteringer fra Bjarne Lodins
ftn (og Broder Maurits) for 700 Mkr., samt fra Audun Hugleiksson og
Ivar Olafsson for 350 Mkr., hvilke forefandtes i det skotske Arkiv 1291—92,
netop ere Qvitteringer for et heelt og et halvt Aars-Afdrag. Blandt disse
Arkivsager fandtes ogsaa Qvitteringer for den aarlige Afgift af 100 Mkr.,
bestemt ved Freden til Perth af 1266, forstarene 1282—89 incl. samt 1291,
kun ikke for 1290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
