Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4289. Kongens Tilbagetog fra Danmark. 161
af Stavern ikke skulde nyde godt af denne Fred, hvis man traf
dem, og kjendte dem som saadanne. Da Groningen her ikke bewres
stjsnt denne By ellers plejer at ncevnes sammen med Kampen og Sta
vern, skulde man Msten formode, at der ogsaa med den er indgaaet For
lig, og et eget Brev udstedt derom ’). Med Lubeckerne var nu For
ståelsen, som det synes, scerdeles god, iscrr da man vel under Krigsto
get tmngte til at kjsbe Levnetsmidler af dem. Den 14de August, Da
gen fsrend den norske Flaade forlod Grsnsund, tilstrev Kongen og Her
tugen i Forening herfra Lubecks Foged, Raadma-nd og Commune et
meget venligt Brev, hvori de bade dem melde Stadens Borgere, at de
trygt kunde komme til Hcrren med sine Varer og Levnetsmidler ; det var
deres oprigtige Vilje at skaffe saavel Lubeckerne ’ som Andre, der gjorde
dem Tjenester, god Fred; og om nogen af dem leed Skade i Hceren,
slulde de holde dem stadeslsse Da Hceren saa snart efter sejlede til
bage til Norge, blev der vel ikke synderlig Anledning for Lubeckerne til
at forsyne den med Levnetsmidler; men ellers vilde de vist ikke have
undladt at benytte sig af den gode Lejlighed til at fortjene Penge. At
de under Fejden holdt sig inde med Nordmandene, maa man slutte deraf,
at de strax efter denne Tid befandt sig i et spendt Forhold med Danekongen’
77. Kongens Forhandlinger med Erkebifloppen. Den islandske Kirkesag
paadomt. Erkebistoppens Forlig med Kongen i Bergen.
Efter sin Tilbagekomst til Norge tilbragte Kong Erik omtrent en
halvanden Maaneds Tid i Viken, bestjeftiget, som det synes, med fin
Datters Anliggende i Egenskab af Skotlands Dronning, i hvilken An
ledning han affcerdigede et Gesandtskab til Kong Edward i England, saa
ledes som det i det fslgende nccrmere stal omtales. Han synes at have
tilbragt det meste af denne Tid i Tunsberg, med Undtagelse af at han,
ledsaget af Vistop Arne, var Hertug Haakons Gjest ved et ’prcegtigt
Gilde, som denne gjorde i Oslo Jfr. Marice Fødselsdag, den Bde September.
Derefter synes Kongen ret med Alvor at have gjort sig Flid for at
komme til Enighed med Erkebistoppen i Tide, fsrend den Strid, som
denne paany havde yppet, skulde gaa til de samme Yderligheder, som den
tldltgere under Erkebiskop lon. Man sporer her vistnok Vistop Arnes
) Utryft Brev i Kampens Arkiv, afsir. af Chr. Lange. Brevet af
Kongens Cantsler Vaard Serksson. og Hertugens, Erlend, men derimod sirevet
af Gabriel Klerk, deraf ffere andre Breve sees at have vceret Hertugens Skriver.
2) Lubecks Urkundenb. No. 527. Disse tvende her ncevnte Breve ere, ved Siden
af Biskop Arnes Saga, uafviselige Veviisgrunde for at Kong Eriks Tog siede
i 1289, ej i 1288.
Munch, Det norste Folks Historie, iv. 2. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
