Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
1289. Kongens Pilegrimsreise tll Nidaros.
disse Ord, og befalede lon strår gaa fra -Bordet og spise anden
steds. lon adlod strår. Dette vakte stor Forbauselse blandt de Tilste
devcrrende. Vistop. Arne havde vel ganste Retten paa sin Side, men
der stulde dog stor Uforfcrrdethed til at fremscette en Begjcering af dette
Slags. Kongens Eftergivenhed vidner imidlertid om den Magt, Vistop
Arne havde erhvervet over ham. Ankomsten til Nidaros stede forst
Mortensmessedag (11te November); Erkebistoppen modtog de Kommende
med en Procession. BistopArne blev fremdeles hos Kongen, saa lcenge
han opholdt sig i Nidaros ’). Her var nu ogsaa Hr. Erlend sterke
ankommen. Biskop Arne havde nemlig, da Kongen paa Hr. Ravns Fo
restilling tilbagekaldte den ham tidligere givne Tilladelse til at drage hjem,
strevet til Abbed Runulf, at han den Sommer stulde indstevne Hr. Er
lend til Norge, for at tage Aflssning af Erkebistoppen saavel for det
Vann, hvori han var falden, ved i sin Tid at have vceret delagtig i Erke
biskop lons Fordrivelse, som for det andet, i hvilket han var falden paa
Island ved at sige Lov eller domme om Kirkegodset, imod den tidligere
aflagte Ged, at alle disse Sager stulde henstaa til kirkelig Afgjorelse
Men Erkebiskop lorund var medgjorligere end hans Forgcenger Jon eller
Biskop Arne vilde have vceret. Han loste strår Erlend, som det synes
uden videre Vanskelighed, og det flåar neppe Fejl, at Arne cergrede sig,
da han ved sin Ankomst til Nidaros erfarede dette. Han havde tillige
en anden Mund til at vcere misfornojet med Erkebistoppen, nemlig at
denne i Hemmelighed, ncesten underfundigt, havde givet Odde Prestekald
til en islandsk Prest, uagtet Arne havde lovet det til en anden. - Vist
nok havde Erkebistoppen nu, saa lcenge Kirkesagen ikke var afgjort, isslge
Biskop Arnes egen Grkjendelse Ret til at disponere over de ikke bort
givne Kirker i Skcmlholts Bistopsdsmme, men Me over dem, Arne
allerede havde bortgivet; han undskyldte sig med, at han ikke vidste
noget om, at Odde Kirke Horte til disses Tal, men den Hemmelig
hed, hvormed han havde gaaet til Verks, viste dog, at> han ikke havde
ganste god Samvittighed. Overhoved merkede nok Bistop Arne alt for
vel, at denne Erkebiskop var langt fra at besidde lons Jernvilje og
Udholdenhed. Han var rig nok paa Forscrtter og kunde begynde en Sag
med stor Iver og Kraft, men denne dode snart hen, naar han stodte
paa nogen alvorlig Modstand. Allerede hans overhaands Forfængelig
hed maatte gjsre ham lettere at paavirke og haandtere end lon, som
ufravendt havde et eneste Maal, sin Kirkes Forherligelse, for Oje
1) Arne B. Saga Cap. 77, .78.
2) Arne B. Saga Cap. 71.
’) Arne V. Saga Cap. 75.
11^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
