Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Grik Magnusson.
derfor, som sagt, neppe vcere vel stemt mod Kongen. I Bekjendtgjorelsen
tales der ogsaa om de svrige Bistoppers Samtykke. Da intet almin
deligt Vistopsnwde nys var afholdt, paa hvilket et saadant Samtykke
kunde erhverves fra dem alle paa een Gang et Mode skulde, som
nys bersrt, just afholdes i Eftersommeren maa Kongen enkeltviis og
underhaanden have henvendt sig til enhver af de svrige Biskopper, lige
som til Erkebistoppen, og dette bestyrker end mere, hvad der ovenfor er
ytret om Indrømmelsernes Eharakteer og Betydning. Noget kunde
man vel allerede have bearbejdet Biskopperne, saavel som Erkebistoppen
selv, under deres Ncervcerelse paa Toget forrige Sommer, men til nogen
Enighed kan man da endnu ikke vcere kommen, siden Bekjendtgjsrelsen
ikke er udstedt strar efter, endnu i Hosten 1289. Sandsynligviis har
Kongen og Hertugen faaet Biskop Eivinds Samtykke under deres Op
hold i Oslo, sidst i October, Biskop Thorsteins paa deres Rejse gjen
nem Hedemarken; med Biskop Narve kunde de daglig vcere sammen i
Bergen efter Ankomsten did, og paa ham vare de vel allerede fra fsrst
af sikre ; og den stavangerske Biskop Arnes Samtykke kunde der i Ti
den fra December 1289 til Mai 1290 vcere Lejlighed nok til at erholde.
Det er end videre charakteristifl, at den her anfsrte Bekjendtgjsrelse
endog tildeels er affattet, som om den skulde vcere til Fordeel for Gejst
ligheden, eller have til Hensigt at forebygge, at Lcegmcendene opfsrte sig
alt for overmodigt mod de Gejstlige, thi der indstcerpes hine alvorligt,
at udrede til.Kirken, hvad den tilkommer, og Fyrsterne bemerke endog,
at de ikke ere mindre skyldige at staa paa Kirkens, end paa Lcegmcende
nes Ret. Derved stoppede man paa en vis Maade Munden for’ al Pro
test fra Gejstlighedens Side. Men det lader tillige ane, at denne har
gjort endnu stsrre Eftergivelser, end de i Brevet bersrte.
Hvad Erkebistoppen imidlertid tog sig for, vides ikke, undtagen dette,
at han var Biskop Arne behjelpelig med at affatte Domme og foreskrive
Poenitenser for de ovenfor omtalte Lcegmcend paa Island, der, cengstede
ved Abbed Runulfs og Biskop Isrunds bestemte Fremgangsmaade, havde
godvilligt krsbet til Korset, og underkastet sig den Skrift, Erkebistoppen
maatte paalcegge dem. Da Sommeren kom, sendte Biskop Arne Breve
over til Island, der indeholdt disse Domme m. m., samt Banntrusel
for hver den, der endnu ikke Daa lignende Maade underkastede sig inden
en bestemt af Biskoppen fastsat Termin. Her meldtes derhos Hr. Ravns
Dsd, der vist vakte stor Glcede hos Gejstligheden, men gjorde Modpar
tiet end mere forknyt. Men omtrent samtidigt med disse Breve ankom
ogsaa Lagmanden, Hr. Erlend Olafsssn, der altsaa ikke " ensede den
ham af Erkebistoppen forelagte Stevning. Han ansaa sig vel nemlig ikke
lcenger bunden af denne, efter at have HM, at Biskop Arne allerede havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
