Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
4290. 1291. Erkebissoppens Demonstrationer mod Lcegmcendene.
jo mere notorisk alt sammen forhen var, desto mindre maatte hele denne
Demonstration have at betyde, isar da Grkebistoppen selv allerede havde
givet Slip paa meget af det samme, som Bjarne havde erklirret afskaf
fet. Brevet selv, hvor Vidneforhsre.t er beskrevet, indeholder intet om, at
Bjarne blev sat i Bann eller Forbud forfin Udeblivelse’), og heller ikke
seer man Spor dertil i andre Beretninger. Formodentlig har Grke
bistoppen ikke tordet drive Sagen videre mod den mcegtige Bjarne, men
underhaanden sluttet Forlig med ham, som tidligere med Hr. Grlend, maa
stee for et Syns Skyld paalceggende» ham en ringe Skrift. Det samme
er vel steet med den allerede tidligere bannsatte Hr. lon Brynjulfs
ftn. At Grkebistoppen ikke gik lige lss paa Hr. Audun Hugleiks
ftn, der upaatvivlelig var Kongens hsjre Haano og Sjcrlen i alt hvad
der i den senere Tid var steet til Hierarchiets Svcekkelse, viser noksom,
hvor lidet Mod Grkebistoppen havde til at vove noget dristigere Skridt.
For Resten var det vel betcknkt, at han holdt Kongen selv udenfor det
Hele, og betragtede hans Raadgivere som dem, der ene bar Ansvaret for
hvad der er steet og fremdeles stede i det Ojemed at berM Kirken de
Friheder, den havde erhvervet under Erkebiskop lon, ej alene fordi han
derved undgik noget Brud med Kongen, men og fordi det i Virke
ligheden forholdt sig saaledes, og vistnok var den almindelige Mening,
at Naadgiverne vare de egentlige Ophavsmand til hvad der stede i Kon
gens Navn. Som en anden i sig selv lidet betydende Demonstration
fra Grkebistoppens Side, hvorved han kun vilde give sig Udseende af at
vcere den, der i svrigt stod paa sin Ret, maa det betragtes, at Grkebistop
pen til samme Tid som han optog Forhoret over Bjarne ErlingssM, ogsaa
lod begge de islandske Biskopper optage et Vidneforhsr om, at det al
tid havde vceret Grkebifloppens og ikke Kongens Ombudsmand, der paa
Thomasmesse lyste Julefreden i Nidaros, efter Bylovens Bydende
Formodentlig var det ham ogsaa om at gjsre, at forsyne sig med alle de
Beviisligheder om Grkestolens Friheder, han kunde tilvejebringe, for at have
dem ved Haanden, naar disse Sager atter kom til Forhandling, og et
’) Brevet er aftrykt efter Originalen i Dip!, «urv, M. No. 30.
’) Brevet er aftrykt i vip!. Narv. 111. No. 28. Det er her henfort til den 15de
Febr. 1290, og vist er det, at det er dateret t forste Fasteuge 1290, men da
deterligesaavist af Arne B. Saga og Annalerne, at Biskop Isrund om Vint
ren 1289—1290 var paa Island (s. ovf. S. 165), og at han ej kom til Norge
forend om Hoften 1290, er bet aahenbart, at Brevet er fra 12,91, og at de
islandske Biskopper her have regnet Aaret fra 25de Marts. Da Fasten i
1291 begynder med Aste-Onsdag, ?de Marts, og forste Fasteuge ophorer med
Louerdag den 10de, bliver altsaa dette Forhor omtrent ganske samtidigt med det
ovenfor anforte, som Grkebistoppen selv optog, hvilket igjen indeholder en
Bestyrkelse mere for, at det sidste virkelig henhorer til 1291.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
