Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Erik Magnusspn.
selmand, som Bonden dertil opfordrer, vcere pligtig at underststte ham
til Nydelsen af de hidtil gjeldende Love, hvorimod de ogsaa paa den
anden Side stulle tilholde Vonderne at yde Kirken dens Ret, hvis Prov
stens Kceremaal vare retfærdige. Men finde de, at Provsten forurettede
Thegnerne, og Ve paa nogen Maade ville lyde deres Advarsler, men
ved Vann og andre Tyngster tvinge Bonden til at underkaste sig/de util
børlige Paalceg, saa stulle heller ikke de, der saaledes forholdt andre
deres Ret, selv nyde sin lovlige Ret, og Sysselmanden eller Lagmanden
stulle sige til Provsten eller hans Ombudsmand, at de ej ville skaffe
dem deres Ret, uden de selv ere retfærdige mod Andte. Hvis Syssel
mandene eller Lagmandene blive overbeviste om, at de ej ville forhjelpe
Kongens Thegner til deres Ret, da stulle de vcere forvissede om at miste
Kongens Venstab samt letteligen ogsaa deres Embede. Men finde de,
at Provsterne eller deres Ombudsmand ikke holde sig det oven anfsrte
efterretteligt, da stulle de forbyde enhver, Mand eller Kvinde, at arbejde
for dem eller tjene dem, saavel som at leje Huus og Skib af dem.
Ved at betragte den her meddeelte Anordning seer man strar, at den
ikke ligefrem opregner, hvilke Rettigheder der bleve Biskopperne berovede,
og hvilke der ere dem levnede, men at den, som sagt, kun meddeler de konge
lige Embedsmcend Instructioner om, hvad de havde at iagttage i Anledning
af de Indskrænkninger, som, uden at det angives hvorledes, ere stede i
de store Friheder og Rettigheder, Biskopperne tidligere havde erholdt.
Det er altsaa klart, at for saa vidt hvad vi med Rette tro at kunne
antage som en saadan Zndstrccnkning er steet ved en formelig Overeens
komst mellem Kongen og Grkebistoppen tilligemed Lydbistopperne, da har
denne Overeenskomst ogsaa indeholdt andet og mere, end hvad der findes
i hiin Anordning, nemlig hvad der ikke kunde foranledige nogen scerstilt
Forstrift for Kronens Embedsmcend. Saaledes see vi f. Ex. i Bestem
melsen om Grkebistoppens og Biskoppernes Sekter en fuldstændig Ophæ
velse af de store Rettigheder i saa Henseende, der tilstodes disse Prcelater
i Brevet af 13de September 1277, hvor ogsaa Myntretten -paany blev
Grkebistoppen indrommet, og som derfor kaldtes Stedjabrevet eller Mynt
brevet; og da vi nu ovenfor have seet, at Formynder-Regjeringen i Aaret
1281 formeligt ophcevede dette Stedjabrev, og Hr, Bjarne’Erlingsssn
offentligt kaldte det tilbage, ligger folgelig den Slutning ncer, at Grke
bistoppen ved Forliget af 1291 erkjendte denne Tilbagekaldelse gyldig, og
saaledes tillige gjorde Afkald paa de svrige Friheder, Stedjabrevet ind
rommede ham, navnlig Ledingsfriheden for hans Arbejdsfolk ved Christ
tirken, hvilket ogsaa den oven cmforte udtrykkelige Zndstrcenkning af Le
dingsfriheden til 100 af Grkebistoppens og 40 af hver Biskops Mcend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
