Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Erik Magnussen.
kunde vare, denne Gang viist sig saa medgjsrlig, hvis der ikke var ind
truffet Omstændigheder, der gjorde det nsdvendigt for ham, til enhver
Priis at skaffe sig Fred med den verdslige Magt, og Kongens Beskyt
telse: Ter udbrsd nemlig, som ovenfor bewrt, just paa denne Tid en
heftig og langvarig Strid mellem ham og hans eget Domcapitel, der
foranledigede de forargeligste Optrin og ved flere end een Lejlighed krce
vede Kongemyndighedens Mellemkomst. Striden selv, der fsrst flere Aar
derefter naaede sit hsjeste, stal paa sit Sted blive ncrrmere omtalt. Her
ville vi kun bemerke, at Elementerne dertil rimeligviis loenge havde virret
forhaanden, og at Erkebistoppen allerede forudsaa dens Udbrud, da han
indgik Forlig med Kongen. Det er endog ikke saa usandsynligt, at den
Villighed, hvormed Erkebistoppen indlod sig paa Forliget, har fremskyn
det det aabenbare Brud mellem ham og Eapitlet, hvis ledende Medlem
mer synes at have hyldet samme Grundsætninger som den ovenfor om
talte Eindride, altsaa med andre Ord at have HM til Erkebiskop lons
Skole, og derfor kun med stort Mishag seet deres Foresatte, Erkebistop
pen, give Slip paa de Fordele, Erkebiskop Jon med saa megen Msje
og med saa store Opofrelser havde ftgt at erhverve
78. Kongens andet Krigstog til Danmark. Hjelm og Hunehals befoestes.
. Alf Jarls Endeligt.
Medens disse Forhandlinger stode paa, havde imidlertid Kongen og
Regjeringen vceret ivrigt bestjeftigede deels med den danske Krig, deels,
og man kan vel sige fornemmelig, med Kongedatterens, Dronning Mar
gretes, Anliggender. I Aaret’429o gjorde Kong Erik tilligemed flere
af de Fredlese og sandsynligviis ogsaa med sin Broder Hertug Haakon
et nyt Tog til Danmark, om hvilket vi dog kun vide meget lidet. Han
kom, fortoelles der, med en stor Flaade til Aalborg, og laa stille der i 15
Dage, i Forventning om at Indbyggerne skulde ville flutte sig til ham,
men da de i dets Sted samlede sig for at gjsre ham Modstand, drog
han bort igjen og ned til Langeland, hvoraf en Deel blev herjch den
’) Begyndelsen af Striden mellem Erkebistoppen og ChorsbrMene henfpres i
Annalerne til 1291.
°) Det er her af vcesentlig Betydning, at Erkebiskop Isrunds ivrigste Modstan
dere af Eapitlet, Sighvat Lande og Audun Raude, netop vare de, der i
1282 lede haardest Medfart af Bjarne Erlingssen, og siden vare Medlemmer
af den Deputation, der siulde overbringe Eindride Meldingen om hans Valg
til Erkebiskop.
s) De esromsse Annaler, Langebeks Bcr. I. S. 248. Annalerne i Asmusens
Arkiv S. 245. Om de forskjellige Aars-Angivelser for dette Tog, og at 1290
man vcrre det rette, se ovf. S. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
