Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Erik Magnusson.
nen, stes det, at man dog ikke har skredet til nogen Inddragning fsrend
efter hans Dsd. Da Hertug Haakon, efter at have besteget Tronen og
saaledes mindst 9 til 10 Aar senere, fik et Brev fra Kong Edward i
England om at den Gjeld, hvori Alf Jarl stod til Enken efter William af
Gatton, endnu ikke var afgjort, svarede Haakon, at han Aaret efter Hr.
Alfs Dod efter de fra gammel Tid vestgående Lovforskrifter havde ladet
bekjendtgDre over hele Riget, at Alle og Enhver, hvem han maatte have
vceret noget skyldig, skulde melde sig til at faa deres Tilgodehavende
udbetalt førstkommende Michelsdag efter at eet Aar fra hans Dsd at
regne var udlovet ; til hvilken Tid da alle indfandt sig, saavel indenlandske
som fremmede, og deelte hans Efterladenskaber forholdsviis mellem sig
efter Ret og Billighed, saa at intet blev tilbage’). Dette viser, at
han maa have varet meget forgjeldet, thi af Udtrykkene skulde man flutte,
at ikke engang de private Creditorer fik fuld Betaling, end sige at noget
blev tilovers til Kronen. Formodentlig har det vceret hans store Be
kostninger ved at udruste Kaperskibe og holde Lejetropper, der saaledes
overstege hans sikkert heel betydelige Indtcegter. Maastee var det den
Omstændighed, at man allerede forud vidste, at der ej vilde blive noget
tilovers til Kronen (eller i ncervcerende Tilfcelde maastee til Hertugen)
som var Aarsag i at man ikke hastede saa meget med at udstede Pro
klama, maastee har dog ogsaa Grunden vceret den, at man ej var util
bøjelig til at tilstaa ham Landsvist igjen og vel endog gjengive ham
fiere af hans Vcerdigheder og Besiddelser, hvis han gjorde sig fortjent
dertil paa en eller anden Maade ; og dette kan da muligviis have vceret
den Spore, der drev ham til at komme frem af sit Smuthul og deeltage
i Krigen paa egen Haand. Alf Grlingsssn kan ester det her oplyste
„Og de ledte Mindre Greve Hr. Alf sstenfor Helsingborg ud;
Sine Synder han kjendtes saa klagelig, saa fast raabte han til Gud".
Visen lcrgger ham nu endeel Ord i Munden, der bcere Prceget af at vcrre
senere tildigtede, iscer da det endog heder „en Greve var jeg af Erlings 3Gt
over Tunsbergs Len det rige", thi han havde, som vi have seet, ikke noget
med Tunsberg at bestille, og hans Mttegaard Thornberg, hvilken man har
forverlet med Tunsberg, var intet Len. Han kaldte sig, som ovenfor viist,
Jarl af Sarpsborg, og er virkelig denne sidste Deel af Visen lige saa gam
mel som det ovrige, maa der oprindeligt have staaet „over Sarpsborgs Len
det rige". Han anklager sig i dette sit Skriftemaal for at have „taget og
rovet uden Skjel", bedrevet „grueligt Mord paa hver han fik i Sinde, og
sparet hverken Kone, eller Mo, men dem „baade lcestet og fijendt", at han
havde berovet den fattige Vorger Gods og Liv, og at Enker og faderløse
Born streg til Gud over ham. Det ter nok hcrnde, at hans Ferd i Dan
mark har vceret saaledes beskaffen, men det er ikke synderligt rimeligt, at han
siulde have udtrykt saa stur.Anger derover. (Rahbeks og Nyerups Udv. dansse
Viser 11. S. 215—249.)
!) Thorkelins S. 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
