Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Erik Magnusftn.
termaalet mellem Dronning Margrete og den engelske Kongeson. I
Brevet til Kong Edward heed det, at de „paa Grund af hans gode
Rygte, den Retfærdighed han viste mod alle, og det gode Nabostab
og den store Fordeel, Skotland havde nydt af ham, hans Fader og
Forfcedre", vare scerdeles glade ved at have hert, at Paven skulde have
meddeelt sin Dispensation til Ggtestabet mellem hans Son og Dronning
Margrete ; de udbade sig nu herom tilforladelig Efterretning ; var Dispen
sationen allerede erhvervet, gave de herved sit Samtykke til Giftermaalet,
og skulde den fsrst erhverves, vare de villige til, i Forening med Kong
Edward at gjsre de nsdvendige Skridt til dens under alle
Omstændigheder skulde de sende Gesandter til ham ved det Parlement,
der forestaaende Paaske (2den April) skulde holdes i London, for at
handle ncermere om dette Anliggende. Til Kong Erik talte de et alvor
ligere, ncesten bydende og truende, Sprog, der viser, at Stemningen mod
ham endnu ikke var den bedste. „Da de", heed det, „vare forvissede
om at han snstede hvad der kunde befordre hans Datters og hendes
Riges Hceder, og da Paven nu, efter hvad der bar almindelig Tale
paa forskjellige Kanter af Verden, havde givet Tilladelse til at Englands
Tronarving maatte egte hende, havde de paa Rigets Vegne samtykket i
dette Giftermaal, hvorfor de nu herved anmodede ham om at foranstalte
det fornsdne til, at hans Datter snarest muligt kunde blive sendt til
England, idetaller seneste inden Allehelgensdag, som det forhen var
aftalt ; derved vilde han scerdeles forbinde dem ; „men skulde det hende,
at han ikke gjorde det, saa vilde de trceffe de bedste Forholdsregler, Gud
maatte indgive dem til Rigets og Folkets Gavn". Dette var, med
andre Ord, at true med Frafald fra hans Datter, hvis han ej fsjede
sig efter deres Onste, og den Aftale, de, ham uadspurgt, maatte trceffe
med Kong Edward. Under de ncervcerende Omstændigheder var der dog
intet andet for, end at finde sig deri, og rette sig derefter, ellers kunde
hans Datter lettelig gaa Glip af sin Krone. Edward og Skoterne bare
sig ogsaa i deres videre Forhandlinger paa det ncermeste ad, som om
Margretes egen Fader aldeles ingen Stemme havde med Hensyn til hen
des fremtidige Skjebne; naar de henvendte sig til ham, var det ej om
noget Samtykke, men kun om at paadrive Margretes Afsend’else. Der
synes heller ikke paa denne Tid at have vceret norske Gesandter i Eng
land eller Skotland, der kunde optrcede paa hans Vegne, thi de sidste
Gesandter vare i det mindste om Vaaren ’1290 hjemme i Norge og
havde rimeligviis allerede vendt tilbage strar efter at have sluttet Over
enskomsten i Salisbury ; og der tales ingensteds om noget nyt Ge
’) Se ovf. S. 185, Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
