Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Erik Magnussen.
Orknoerne, for at underhandle med de norske Gesandter og modtage vor
Dronning. Men da lod blandt Folket det sorgelige Rygte, at samme
vor Frue skulde vcrre dod, hvorover Skotlands Rige er foruroliget, og
det menige Folk fortvivlet. Sir Robert Bruce, som for ikke havde villet
indfinde sig ved hiin Samling, er nu efter Enkeltes Tilskyndelse kommen
did med en betydelig Styrke, dog veed vi endnu ikke, hvad han agter at
gjore, eller paa hvad Maade han vil gaa frem. Men Jarlerne af Mar og
Atholl have allerede opbudt deres Hccre; de andre Magnater begive sig
ligeledes hver til sit Parti, og man kan saaledes frygte for en almindelig
Krig og stor Blodsudgydelse, hvis ikke den Hojeste, ved eders Flid og
Bistand, bringer hurtig Hjelp. Viskoppen af Durham, Jarlen af Gua
renne og vi selv have siden hort, at vor Frue er kommen sig af sin
Sygdom, men endnu meget svag ; vi ere derfor komne overeens om at
opholde os her ved Perth, indtil vi af nogle til Orknoerne afsendte Rid
dere have faaet Vished om hendes Tilstand, som Gud give maatte vcrre
god og tilfredsstillende. Faa vi gunstige Efterretninger om hende, hvilke
vi vente Dag efter Dag, ere vi fcerdige at rejse didhen efter Bestemmel
sen for da, faa godt vi formåa, at udfore oven ncrvnte Hverv. Kommer
Sir John Balliol til eder, rande vi eder, at I seer til at forhandle med
ham paa saadan Maade, at i alle Tilfcrlde eders Mre og Fordeel beva
res. Men skulde det hcende, at vor Frue, hvilket Gud forbyde, siger
denne Verden Farvel, da var det onsteligt, om eders Excellens fandt for
godt at nccrme eder Grcrndsen, for at troste det skotske Folk og fore
bygge Blodsudgydelse, saa at Rigets troe Mcend kunne bevare sin Ged
ukrcenket, og tage den til Konge, som med Rette bor arve Riget, dog
kun for saa vidt han vil rette sig efter eders Raad".
Om det virkelig forholdt sig saaledes, at Margrete var kommen sig
igjen af sin forste Sygdom, faar staa ved sitVcerd, men i saa Fald vare
de gode Forhaabninger om hendes Helbred kun af kort Varighed, da hun
dode paa Orknoerne uden at scette Foden paa Skotlands Grund. Ved
hendes Dod maa der dog have vcrret sceregne Omstcendigheder, der gjorde,
at der hvilede en vis Dunkelhed derover, saa at man ikke engang nsje
veed Tiden, da den indtraf’), og mange endog ikke troede at hun var dod,
hvorved det ti Aar senere blev muligt for en Kvinde fra Tydstland, ganske vist
en Bedragerske, at udgive sig for hende og vinde Tiltro, saaledes, som det
i) Fordun !. c., saavel som S. 967, Mer hendes Ded til 1291, ganske vist al
deles urigtigt; men maassee kom ikke den paalidelige Efterretning derom til
Skotland fsrend efter Nytaar; Trivet i Hpicilesswm 4tn VIN. 653
scetter den endnu urigtigere til 1289. Hvis hun er den Dronning Margrete,
der navnes i et gammelt Kalendarium, er hun dod den 16de November, hvil
ket nok kunde passe, s. o, S. 31, Note 4.. De islandske Annaler scette hendes
Dod til 1290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
