Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
1283. Kong Erik egter Isabella Bruce.
Kong Erik virkelig sendte Befuldmægtigede til samme Parlement, vides
ej. Der findes vistnok et Brev fra Hertug Haakon til Kong Edward,
dateret Hamar Palmesondag den 22de Marts, og et andet fra Kong
Erik til ham, dateret Bergen, tredie Pintsedag den 19de Mai, men disse
tvende Breve indeholde kun Anbefaling for Gabriel Johnson, en engelsk
Gejstlig fra Mrks Disces, der lcrnge havde tjent baade Kongen og
Hertugen som Klerk, og som nu havde taget Korset og onstede at blive
med i Kong Edwards Folge, naar denne, som man troede, vilde drage
til det hellige Land, hvilket dog ikke var hans Hensigt, om han end havde
givet sig Mine deraf’). Det sidste, man horer om Kong Eriks
Pengefordringer, er i den for omtalte Skrivelse fra Kong Edward af
16de November, hvori han atter tilholder Kong John at udbetale- det
Tilbagestaaende, saa at han ikke selv stal blive nodt til at tage Haand i
Hanke med Senere opstod der hendelig Kulde mellem Kong Edward
og Erik, der vistnok i sit Hjerte var meget misfornojet med den Maade,
hvorpaa hiin fra forst til sidst havde behandlet hans Anliggender, og i
Skotland selv blev Forvirringen saa stor, at de norske Fordringer i det
mindste for en Tid ganske kom i Glemmebogen.
Kong Erik opgav dog maastee endnu ikke aldeles Haabet om at til
vende sig, eller i det mindste sine Efterkommere, Arvefordringer paa
Skotland. Han var selv endnu en ung Mand, kun 24 Aar gammel,
og det var naturligt, at han tcenkte paa, ved et nyt Giftermaal, hel
digere end det foregaaende, at vedligeholde sin Wtt. Han opfordredes
vel endog mdstcendigt dertil af sine ncermeste Omgivelser, fornemmelig
Audun Hugleiksson, der, i det mindste efter de senere Begivenheder at
domme, neppe stod sig godt med Hertugen og derfor ikke kunde onste,
at Kronen arvedes af denne, hvilket vilde blive Tilfaldet, hvis Kongen
dode uden at efterlade nogen Son. Men det Valg, Erik, eller hans
Raadgivere, nu traf, vidner, som det synes, umiskendeligt om, at deres
Hu fremdeles stod til Skotlands Krone. Valget faldt nemlig paa
Isabella, Mnnedatter af den samme Robert Bruce, Herre til Annan
dale, der ved de sidste Forhandlinger ’om Arveretten til Skotlands Trone
var bleven erkjendt for den mest berettigede ncest John Balliol, og af
flere, eller maastee de fleste, endog ansaaes for mere berettiget end denne,
men utilborligt tilsidesat formedelst Edwards Indflydelse. For saa vidt
altsaa denne i Tidens Lob skulde ophore, og Skotland atter skulde kunne
hceve sig af den ydmygende Tilstand, hvori det nu befandt sig, var der
Udsigt til, at Robert Bruces Wtt dog tilsidst skulde komme paa Skot
>) Rymer S. 787, 788.
2) Rymer S. 792.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
