Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
4292, 1293. Uenighed med de tydffe Stcrder.
Forhold til Norges Konge. Denne Forpligtelse udstedtes, for Staverns
Vedkommende den 25de April, og for Kampens den ste Mai 4293 ’).
Men det var vistnok hverken Kongens eller de estersoifie Staders Alvor
at lade det komme til Krig. I Særdeleshed maatte det under de nar
varende Omstændigheder vare af yderste Vigtighed for de norfie Fyrster,
at overholde den gode Forstaaelst med de tydfie Stader, da Forholdet
med England truede at blive spendt, og man var i aabenbar Krig med
Danmark. Saaledes see vi da og, at Kongen og Hertugen ved Breve,
som.de i Forening udstedte fra Tunsberg den 11te August 1292, gave
alle Lubeckere og Stralsundere, sandsynligviis endog Borgerne fra alle
fem vendiske Stader, der maatte drage gjennem deres Slotte Hjelm og
Hunehals 7 fuldkommen Sikkerhed paa Person og Ejendom, tilfsjende at
de mundtlige« og udtrytteligen havde erklaret saavel for Grev Jakob
som for Hr. Marsk Stig, at dersom der i noget af de tvende Slotte
fandtes Personer, der skyldte Penge til lubeckfie Vorgere, skulde de til
holdes ufortovet at betale, og hvis Liibeckerne bragte Varer tilfals, skulde
Borgmandene ikke maatte tage noget med Magt,, men kjsbe det paa
skjellig Maade; havde hine ikke Lyst til at afhande deres Varer der,
fiulde de frit kunne fsrechem videre, hvor som helst Man skulde her
vare fristet til at tro, at det netop er Marstrand-Historien, der frem
kaldte disse Sikkerhedsbreve, da det, som sagt, er hsjst rimeligt, at Volds
mandene ved Marstrand ej har varet andre end en Deel Fredlsse, der vare
med paa Toget, og agtede sig til Hjelm. For svrigt fandtes der blandt
dem eller deres Krigere vistnok ogsaa ikke faa af Alf Jarls forrige Trop
per, der ved hans Utlegd og Dsd maatte ssge andet Tilhold, og neppe
kunde finde det bekvemmere end paa Hjelm og Hunehals, hvor man vist
modtog dem alt for gjerne. Disse maatte netop fele sig dobbelt fristede
til at begaa Voldsomheder paa et Tog, hvor de fiulde hente hans Veen,
l) I disse Breve forekommer bet Udtryk, atSersverne bleve paagrebne „n com
muni mercgtose". Dette Udtryk, som ogsaa bruges"! enkelte andre Breve, har
aabenbart en collectiv Betydning: „en Deel menige Kjobmcrnd". I Brevene af
1293 kaldes ogsaa den, der lod Sorguerne demme til Dsde, justitini’iu«, men
hermed kan ikke Lagmanden vcere meent, der kun Var Civildommer; det maa
vcere Sysselmanden, der i Criminaltilfcelde skulde stevne Thing, og paa Thin
get lade Forbryderen, hvis han var skyldig til Dyden, demme til Dsde, samt
umiddelbart derfra fores til Retterstedet. >
Lubecks Urk, B. No. 594. Lappenbergs Sartorlus 11. 166. Her erfares,
at der i Etralsunds Archlv gives et ligelydende Brev sor denne Stad; sand
synligviis har der da, som det sedvanligt siede, vceret udstedt eet Gremplar for
hver af Stcrderne. Disse Breve torde maasiee netop vcere udstedte i Anled
ning af at Hjelm og Hunehals nu vare fcerdige og havde faaet Vescetning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
