Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Erik Magnussen.
Aet er i hojeste Maade besynderligt, at Kongen vilde betro ham dette
Hverv, men enten har man ikke kunnet undgaa at modtage hans Tjeneste,
naar han tilbod den, eller og har man troet, at han formaaede mest hos
de norske Fyrster ; heller ikke havde han vel endnu ganske taget Masten
af. Men hvis man kan tro dem, der senere paa Kongens Vegne ankla
gede ham, sveeg han paa det skammeligste den Tillid, man viste ham,
thi i Stedet for at raade til Fred, bad han dem, som det synes,
ikke under nogen Omstændigheder at indgaa Forliig, forend Kongemor
derne vare indsatte igjen i deres Rettigheder. Dette kan man dog forst
senere have bragt i Erfaring, thi af Grkebistoppens senere Ferd kan
man ikke fae andet ud, end at han maa have foregivet, at Forligsunder
handlmgerne atter skulde optages, og imidlertid have truet enhver, der
begyndte eller raadede til nye Fjendtligheder, med Bann. De norske Fyrster
synes ellers ikke denne Gang at have udrettet stort. De skulle ingensteds
have gjort Landgang, men derimod alene have opbragt og plyndret Skibe
Imidlertid finde vi dog Hertug Haakon den 24de August i Vedel (Vejle),
hvor han den Dag udstedte et Bestjermelsesbrev for Chorsbrodrene i
Viborg, der befandt sig paa Hen Less. Dette tyder vistnok paa at den
norske Flaade ogsaa nu beherskede Farvandene. Men Hertugens Erende
i Jylland var vel neppe saa herje, som at bessge Hertug Val
demar, og med ham ncrrmere at aftale Planer for Fremtiden; medens
derimod Kong Erik sandsynligviis er vendt tilbage til Bergen allerede i
Begyndelsen af August, for at berede sig til sit Bryllup og modtage
sin Brud. Aarsagen," hvorfor der paa dette Tog ikke udrettedes mere,
var maastee den, at Marsk Stig,’ af hvem man vistnok havde ventet sig
betydelig Hjelp, afgik ved Doden "). Der siges ingensteds, hvad Tid
paa Aaret det var, men det rimeligste er dog at det stede for, eller sam
tidigt med Nordmandenes Tog til Danmark, da man vel ellers paa en
eller’anden Maade vilde hsrt ham eller de Fredlsse omtalt, og Toget
selv vilde have vcrret rigere paa Begivenheder, dersom der havde fundet
nogen kraftig Medvirkning Sted fra de Frrdloses Side. En anden Om
stændighed, der rimeligviis ogsaa hindrede den norske Konge fra at virke
med saa stor Kraft som han onstede, var nogle i det Throndhjemste fore
faldne Begivenheder, om hvilke vi dog desvcrrre savne nojere Underret
ning ; det heder kun at Hr. Lodin af Batte kom som utleg til Island,
’) Ecmledes Huitfeldt, l. c.
«) Thorkelins I’ipl, 11. S. 142.
’) Huitfeldt S, 304. Nogle henftre og hans Dsd til 1294; herom se Euhm
Xl. 141. Sandsynligviis hvilede der saadan Hemmelighedsfuldhed derover,
at matt ikke ret vidste, om han dsde i 1293 eller 1294.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
