Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Erik Magnussen.
saa langt fra at man holdt sig dette efterretteligt, at endog Domcapitlet
i selve Lund indgav en Forestilling til Paven imod dets lagttagelse.
Det samme gjorde Capitlet i Nibe ’) og sandsynligvis alle de svrige
Capitler, saa at der fremdeles blev holdt Gudstjeneste over hele Niget i
et umiskendeligt Tegn paa, at Kongen havde den almindelige Stemme
for sig. Fra Tunsberg vendte Norges Konge tilbage til VergM, hvor
han forblev den svrige Deel af Aaret -).
Det folgende Aars Begivenheder lade formode, at der i Lovet af
Vintren har vcrret hyppige Budsendmger mellem Hertug Valdemar og
de norske Fyrster, og en Mes Krigsplan for det kommende Aar af
talt. Thi det er vist, at saavrl Hertug Valdemar, som den danske Konge
nu gjorde alvorlige Forberedelser til Krigen. Valdemar befæstede Got
torp Slot med Volde og Grave, og skaffede sig desforuden, vistnok for
Penge, mange Niddere og Svende fra Holsten, Saxland og Westphalen
til Hjelp 3). Kongen, heder det, lagde en stor Skat paa Klostre og
Kjobstcrder hvilket dog vel neppe er at forståa anderledes, end at han
nu, da Erkebistoppen var gjort uskadelig, uden.lndsigelse fra Gejstlig
hedens Side kunt>e hcrve det ham tidligere bevilgede overordentlige Krigs
styr. Heraf seer man saa meget, at Krigen med Sikkerhed ventedes fra
begge Sider, og ikke var nogen Hemmelighed, ja sandsynligviis endog
allerede var erklæret, eller i det mindste betragtedes som uundgaaelig.
Det er ikke usandsynligt, at Kongen her for saa vidt var den angribende
Part, som han, forfølgende den Fordcel, Erkebistoppens Fcengsiing gav
ham, samt opmuntret ved det sidste Aars ikke uheldige Krigfsrsel, kan have
fordret med end stsrre Strenghed afHertug Valdemar, under Trusel om
Krig, at han skulde give Slip paa Als m. m., samt overhoved alt hvad
han og hans Broder havde i Besiddelse ostenfor Midelfartsund ; muligt er
det endog, at Fordringen allerede ved eller strar efter det oven omhandlede
Msde i Kjsbenhavn er bleven fremsat og afsiaaet paa en Maade, der
gjorde Krigen vis. Men hvad enten nu Krigen formeligt erklirredes eller
ej, laa det i Sagens Natur, at Jylland, eller overhoved den Deel af
Riget, der laa vestenfor Beltet, denne Gang maatte blive Krigsskuepladsen ;
i denne Deel laa de omtvistede Besiddelser; der maatte Sammenstsdet mel
lem Kongen og Hertugen stee, om et saadant overhoved skulde finde
Sted ; der havde Abels Linje sine fleste Tilhamgere ; der havde des
») Suhm Xl. 161. Ivft. Pontoppidans I. S. 766.
2) Dette er allerede ovenfor viist, ncermest iftlge Laurentius Saga Cap. 8.
’) Dette beretter udtrykkeligt Detmar, se nedenfor.
4) Annalerne, der ende med 1317, meddeelte t Bcr. ~ I)«n. 11. S. 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
