Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
1295. Stilstands-Underhandlinger i Midelfart.
som skulde holdes fsrstkommende Mariemesse svre (Bde September) i eller
ved Midelfart. Her skulde de norske Fyrster personligt komme sammen
med Danekongen, og fuld Grid dertil meddeles saavel Fyrsterne som
deres Mcrnd; de af disse, hvem Danekongen da ikke kunde overbevise
om at voere skyldige i hvad han sigtede dem for (her menes altsaa aaben
bart Kongemorderne og deres Hjelpere) skulde faa deres Gods tilbage/
have hans Venflab, og nyde fuld Fred. Imidlertid skulde der vcrre
Vaabenhvile og Grid fra ’ begge Sider. Herom udstedte Kongen af
Danmark et aabent Brev, ’og 50 Riddere gave med ham deres Forlsfte
derpaa. Da den bestemte Dag kom, og begge Parter samledes i Mi«
drlfart, synes Forsikringen fra den danske Konges Side at virre bleven
fornyet, og bekrcrftet ved et nyt Forlsfte af 50 Svenne ’). Alligevel
kunde disse Forsikringer dog ikke sikre Kongemorderne og de svrige Fred
Haderslev; alt’saa var det naturligt, at Sammenstadet dengang fandt Sted
der, men at mcmAaret efter skulde beramme Mode vaa et saa übelejligt Sted,
var en Urimelighed. Hertil kommer nu, at Hertugen allerede havde forligt
sig med Kongen i Februar 1896, ligesom at Stilstanden til Hegnesgavl af
September 1295 gjaldt indtil 1298; der var altsaa om Sommeren 1296 in
gen Anledning til at underhandle. At den svenfie Konge ssulde have v«ret
tilstede, er end mere urimeligt. Dette viser ogsaa Werlauff (Nord. Tidst. 11.
S. 539), men har dog ikke Vovet at forlade Huitfeldts Udsagn om at Me
det, ftlgelig et nyt Mode paa Sommersted Hede, fandt Sted i 1296. Dog be
hsver man her kun at lcegge ncermere Merke til Manifestets Beretning lse nedf. S.
227, Note) for at see, at Modet siede for Sammenkomsten i Midelfart, hvilken
igjen ifolge Manifestet fandt Sted, for Stilstanden sluttedes tilHegnesgavl, det vil
sige, hvad man af Manifestet tydeligt seer, at Sammenkomsten i Midelfart be
gyndte den Bde Septbr., og sluttede med Udstedelsen af Hegnesgavl-Documentet
den 25de. Vistnok siger Huitfeldt, uvist med hvad Hjemmel, at det foregivne
Mode paa Sommerstedhede 1296 holdtes St. Hans Dag, hvilket, om man
henftrer det til 1295, ikke passer med det af os foranforte, at Kong Erik
den 24de Juni endnu sandsynligviis var i Norge. Men hvis Datum-Nngl
velsen hos Huitfeldt virkelig er egte, da har han sikkert forverlet cleoolllNin
.!»!i»nniB bnpt!BlN (29de August) med hans nnlivlt»B (24de Juni). Naar
man henforer Dagthingningen paa Sommersted Hede til 29de Aug., bortfalde
ikke alene alle Vanskeligheder, men alt passer endog paa det nojeste. Den 24de
Juni var den norske Konge endnu i Norge; omkring den Iste Juli var han
maasiee ved Aalborg; den 10de Juli var den danske Flaade i Ribe; omtrent
paa samme Tid, eller lidt senere, var den norfie Konge ved Svenborg; i
August Maaned stode den danske Konge og Hertug Valdemar en Tidlang over
for hinanden paa Sommersted Hede; den 29de August aftaltes da endelig et
Mede, med 12 Dages Varsel, til Bde September, i det derved noerliggende
Midelfart. Muligt endog at Varslet var det scedvanlige, af 14 Dage, thi Huit
feldt siger kun „ved St. Hans Dags Tid"; Dagthingningen kan vcere sieet
nogle Dage fer Helligdagen.
’) Hvis ellers ikke dette er en Misforstaaelse af Huitfeldt, og Originalen her
kun har omtalt den af den norske Konge stillede Sikkerhed.
Munch. Det norste Folks Historie, iv. 2, 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
