Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
1290—4300. Den norfie Handel forfalder.
bene, der formildedes noget i Privilegierne for Tydskerne af 1278 og
1279, men dog i det Hele taget betragtedes i Tillcrgsartiklerne til Kal
marforliget, sigtede, som det er let at stjsnne, til at hindre de frem
mede tilrejsende Kjobmamd fra,at troede i umiddelbar Forbindelse med
Landbefolkningen, og saaledes tilrive sig Monopolet paa indenlandske
Artikler i Landet selv, hvorved en indenlandsk Handelsstand umuligt vilde
kunne beståa. Det nyttede imidlertid lidet, ved Magtsprog at ville hindre
denne Tingenes Gang, thi Sagen var egentlig den, at Norge endnu
ikke ret havde Elementerne til en egen Handelsstand. De, der tidligere
dreve Handel en Ai-n«, vare, som vi have seet, Medlemmerne af de
fornemste og rigeste Familier, der hertil anvendte nogle Aar af deres
Ungdom for derved tillige at see fremmede Lande og ligesom fuldende
sin Opdragelse. Wen de Forestillinger om Standsforstjel og ari
stokratisk Liv, der lige saavel gjorde sig gjeloende i Norge som an
densteds i Norden paa disse Tider, og vare nsje forbundne med det
nye Titelvcesen og den foregede Hof-Gtikette, maatte medfsre, at den
fornemme Ungdom nu ikke lamger, som endnu paa Sverres Tid, efter
hvad vi have seet udviklet i Kongespejlet’), fandt det passende at be
stjeftige sig med Handel, men enten tidligt gik i Hoftjeneste, eller rejste
udenlands paa anden Maade. Da det dog var de fornemme Familier,
der vare i. Besiddelse af den meste Capital i Norge, blev denne saaledes
unddragen Handelen, og de indfsdde Nordmamd, der vilde bestjeftige sig
med Handel, og som nu for det meste maa have hsrt til de ringere, übe
midlede Klasser, kunde saaledes umuligt i Lamgden holde sig ved Siden
af de rigere Udlcendinger, der desuden vistnok vare langt anderledes er
farne Forretningsmand, end Nordmandene. De store lordegodsejere,
der havde Producter til Afscetning, maatte selv finde sig bedre tjente med
at scrlge . deres Varer umiddelbart og i det Store til de rige Udlcendin
ger, der sandsynligviis strar kunde betale dem contant, eller med frem
mede Lurusvarer i Bytte, end at indlade sig med indenlandske Han
delsmand, der neppe havde Penge til at tjsbe i store Partier, og maa
skee endda behsvede Credit. Paa slig Vils kunde en indenlandsk Han
delsstand ikke komme op, og hvad der var Virkning, blev igjen saa at
sige Aarsag, idet Udlamdingernes Handelsvarde atter fremskyndede det
totale Ophor af det forrige System, nemlig at de yngre Medlemmer af
de fornemmere Wtter selv handlede. Ja man kan vel endog antage, som
det ogsaa ovenfor er antydet, at den Overvegt, de fremmede Handels
mand alene ved deres swrre Capital og Dygtighed tilvendte sig paa det
norske Handelsmarked, allerede fra fsrst af bidrog til at hiin Skik be
l) Se ovenfor 111. S. 399—402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
