Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Erik Magnussen.
vistnok ogsaa som nys forhen antydet den samme Spending med Eng
land, der gjorde Kong Erik des villigere til at indrsmme Tydskerne de
Friheder, der ved de foranfsrte Privilegier af 1294 blev dem til Deel.
Overhoved kunne vi fra denne Tid af regne Grundlæggelsen af det
tydfle Handelsvcrlde i de sydlige norste Kjsbstceder, iscer Bergen, og vi ville
allerede efter faa Aars Forlob see Grempler paa, hvor vidt de tydske Handels
mand vovede at drive deres Anmasselsen Her var, som sagt, ikke lcengerTale
om de Privilegier, der til Bedste for de aarligt om Sommeren an
kommende Handelsmand, men om hvor vidt de Tydstere, Handelsfactorer
og Haandverkere, der havde taget fast Bolig i,Bergen, skulde danne en egen
Republik for sig selv, eller ansees som en Deel af Liibeck, der ej engang
stod under norsk Lov .- Fordringer, som ingen Regjering passende kunde
indrsmme, og som der heller ikke i lang Tid var Tale om nt indrsmme,
men som det dog var Tydskernes uafladelige Bestmbelse at tilvende sig.
Hvorledes dette omsider lykkedes dem, i ssrgeligeFider, da Norge saa
godt som ganske havde tabt sin Selvstændighed, vil, naar vi komme til
denne Periode af Fædrelandets Historie, blive viist. Men i dette Tids
rum, vi her have for os, da Riget endnu var kraftigt og anseet, lykke
des det ikke de Fremmede at flasse deres Bestræbelser noget Skin af
Lovlighed; deres Tiltag bare endnu altid Prcrg. af ulovligeAnmasselser,
som Autoriteterne ansaa sig berettigede og forpligtede til at hemme, og
som de virkelig ogsaa nogenledes formanede at holde inden visse Skran
ker, om end ikke fuldt saa meget, som snsteligt kunde vme.
82. Venskabelige Underhandlinger og Forbunds-Tractat med Frankrige.
Mislykkede Forseg paa at fornmle Hertug Haakon med en fransk Fyrstinde.
De ncermere Omstændigheder ved den nu mellem Norge og Eng
land indtraadte Spending kunne, af Mangel paa oplysende Actstykker,
ikke angives ; kun saa meget seer man, at de skotske Anliggender asgave
den egentlige Grund dertil, deels fordi Kong Erik fremdeles havde For
dringer paa den skotske Krone, der ej bleve tilfredsstillede, deels vel
ogsaa fordi han ikke kunde eller vilde opgive sin Fordring paa Skotlands
Krone overhoved. Dog lader Forholdet til at have vceret tilsyneladende
venligt, saa lamge det endnu ikke var kommet til noget aabenbart Brud
mellem Edward og hans kongelige Vasall i Skotland, John Balliol.
Thi Edward gav sig i det mindste Mine as at varetage Kong Eriks
Interesser mod denne. Paa et nok saa venskabeligt Forhold tyder det,
at Hertug Haakon endnu i 1294 ved et Brev, som han sendte med sin
Hirdmand Haakon Ormssm, tilkjendegav Kong Edward sit Onste at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
