Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
1290—1299. Indenlandfie Forhold.
om Hertugen eller om Giftermaalet. Ta nu dette, som allerede Nttvnt,
heller ikke fandt Sted, ligger vistnok den Slutning nccr, at Hertug Haa
kon, da det kom til Stykket, ikke vilde indlade sig derpaa ’). Men maastee
var det ogsaa kun en Folge af, at Conventionens egne Bud ikke kom til
Udovelse, thi allerede 24de April det folgende Aar, da Kong Edward i
Berwick laa færdig til at angribe Skotland, sluttede Kong Philip Stil
stand med ham lige til Juul -), og flog saaledes Haanden af den skotske
Konge, der blev aldeles ydmyget,, medens tillige hele Skotland nsdtes til
Underkastelse. Under disse Omstændigheder kunde der ej vcere Tale om
nogen Udrustning fra Norge. Hvor vidt de oppebaarne 6000 Mkr.
nogensinde bleve tilbagebetalte, vides ikke. Sandsynligvis var der og
saa Tale herom, da der senere anlagdes Dsdssag mod Hr. Audun Hug
leiksson, som der i det folgende stal berettes.
83. Forhold og Tildragelser indenlands. Uroligheder i Hadafylke. Hertug
Haakons Lovgivnings-Virksomhed. Ansecde Mcend i Hcrwgdsmmet.
Naar man undtager de Stridigheder, der i den senere Tid af Kong
Eriks Regjering fandt Sted mellem forstjellige gejstlige Personer og
Eorporationer, veed man ikke synderligt om, hvad der tildrog sig inden
’) Jeg har her med Flid undladt at berpre det Sagn om Hr. Auduns utilla
delige Forhold til den Fyrstinde, han skulde bringe fra England til Norge
som Kongens Brud, som Werlauff med saa megen Lcerdom og Sindrighed
i Afhandlingen om Fjcrre-Stenen i „Antiqvarifle Annaler" !. 82—104 har
sat i Forbindelse, saavel med den historiske Beretning um det ved Audun af
talte Giftermaal mellem Hertugen og Isabella af loigny, som med det til
hlin Steen knyttede Sagn, fordi alt dette bedst omhandles, hvor der bliver
Tale om Hr. Auduns Fcengsiing og Henrettelse. Saa meget ville vi dog
forelsbigt anfore her, at om det end skulde have sin Rigtighed, som hiint
Sagn kunde synes at antyde, at Audun skulde have forfort Hertugens be
stemte Brud, saa kan dog neppe Fjcrre-Stenen vcere noget Mlnbesmerke om
denne, da Indskriften, rigtigt lcest, taler om en Datter af Norges Konge og
en dansk Fyrstinde (se ovenf. S. 1); heller ikke er det sandsynligt, at Audun,
der i 1295 vist var en Mand paa henved de 60, skulde have forsert en ung
Fyrstinde, og navnlig ikke Isabella af loigny, da han i saa Fald neppe vilde
have kunnet beholde sin ophsjede og indflydelsesrige Stilling hos Kong Erik,
hvor meget denne end i sit Hjerte kan have ssgt at begunstige ham, og Sagen
desuden maatte have gjort en Opsigt og valt en Skandal, der vilde have haft en
Efterklang i Annalerne. Men derimod er det hojst sandsynligt, at Audun,
for at befordre Alliancen med Frankrige, der «åbenbart laa ham meget paa
Hjertet, kan have forpurret det Giftermaal med en engelsk Dame, som Her
tugen ved Kong Edwards Hjelp havde ftgt at indlede, og at dette saavel har
givet Anledning til det senere Sagn, som til Hertugens Forbitrelse imod ham.
°) Rimeri I, S, 837.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
