Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
1290—1299. Hertug Haakons Retterbsder. Rettergangen.
dette maastee foranlediget deraf, at Lagmanden for den nordre Deel
af Oplandene har plejet at paadomme Sager, vedkommende hiin, nåar
han var tilstede paa Eidsiva Thing, der egentlig laa udenfor hans Di
strikt. Med Hensyn hertil var det vel og, at Hertugen i Netterboden
for Ringerike, Hadeland og Raumarike „tillod" disse Distrikters Ind
byggere at have deres Lagthing paa Gidsvold som for, men foreskrev
udtrykkeligt, at Lagmanden selv skulde bo paa Raumarike, for at baade
de der boede nordrnfor og de der boede sondenfor, med Lethed skulde
kunne komme til ham’). Sysselmanden eller Lagmanden skulde ej
stevne Bonder til Lagmanden udenfor Hjemthingsdistriktet til Grlcrggelse
af Sagore, forend Sagen selv var noje undersogt og beviist, hjemme i
Bygden 2). Med Hensyn til Leensmcrndene bestemtes det for Hedemar
ken at, til dette Ombud kun duelige Bonder skulde tages,
der havde deres Herkomst hjemme i Bygdelaget og som vare bekjenote
for at vcrre brave og hederlige Mcrnd ; haandgangne Mcend maatte al
deles ikke beklæde dette Ombud, „saadanne som vare vindesyge og fulde
af Kneb til at tynge Kotkarlen, der kan lidet eller intet af Loven"
Paa Hadeland skulde der kun vcere to Leensmcrnd, og paa Ringerike kun
een, og saa vidt vederheftige, at de kunde svare Ret og Skjel, om de
forbrode sig. Heller ikke her maatte haandgangne Mcrnd tages dertil,
uden for saa vidt Vonderne selv samtykkede deri, og ingen af disse Leens
mcrno maatte, naar han rejste om i sine Forretninger, have flere Svenne
end een, for hvis Spagfcrrdighed og Skikkelighed samt gode Opforsel mod
Thegnerne han kunde indestaa Alt dette viser noksom, at der har
virret drevet meget Uvcrsen med Leensmands-Ombudene, idet ikke Bon
der udncrvntes dertil, men haandgangne Mcrnd, der behandlede Vonderne
med Haardhed og Overmod, og rejste omkring med kaade Svenne, der
endnu gjorde ondt verre. Man seer ogsaa, at de oftere maa have und
ladt at indfinde sig ved de Sager, de selv havde paastevnt, eftersom det
i Retterboden for Hedemarken og Thoten udtrykkeligt foreskrives, at
naar en Leensmand havde indstevnet en Mand for Retten, skulde han
ogsaa selv mode ham, eller svare Stevnefald som andre
Uagtet det allerede i Loven selv var bestemt, at Sysselmandene hvert
Aar efter endt Lagthing skulde bekjendtgjore for Vonderne hvad der her
var forhandlet eller vedtaget, blev Budet dog gjentaget for Hedemarken
’,
1) Rb. af 1297, Art. 6.
2) Sammest,, Art. 13.
’) Rb. af 1293, Art. 7.
4) Rb. af 1297, Art. 15.
°) Rb. af 1293, Art. 4. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
