- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
272

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272 Tril Magnussen.
have bedet Hertugen om at nedscrtte Straffen for Ukvemsord. Thi
det heder i Retterboden : „Saasom der ofte af onde Ord kan komme
Manddrab og andre onde Verk, er det itte passende at den derfor be
stemte Bod nedscettes, thi den er forestreven gode og forstandige Mcend
til Frelse, men onde og dumme til Advarsel; derfor er det ikke mere
end billigt, at de lide legemlig Pine saavel som straffes paa Penge og
Gods, der med onde Ord vette store Übehageligheder, der give Anled
ning til megen Fare og Vaade, iscer i Bryllupper, Gilder eller lule
gjestebud samt andre talrige Sammenkomster; enhver, der har ret Vid
til at stjsnne, vil klart indsee, at dette er en stor Netterbod for alle
spagfærdige og sedelige Folk, der kun ville det som godt og nyttigt er".
Imidlertid seer man dog af Retterboden for Hadeland og Ringerike, at
Hertugen senere, i det,mindste for disse Landstader, gik ind paa betyde
lig Nedsættelse af flere Sekter, navnlig for Ukvemsord ’). Her heder
det nemlig : „Om 8 Grtogers og 13 Merkers Sager og Skjelosords
sager bestemme vi, at alle de, der forbryde sig i saa Hen
seende, og efter at vcere overbeviste derom forlige sig hjemme med Sag
søgeren, kun stulle gjelde z af Sagoren, men to (Tredie-) Dele, om
de lade Sagen gaa til Lagmanden uden at ville bode hjemme, med min
dre de have lagt saa megen Nidingstab for Dagen, at vi selv ikke finde
det tilbørligt at nogen Eftergivenhed eller Naade vises" Dette synes
at maatte forklares saaledes, at Sekten, naar ikke scerdeles graverende
Omstændigheder vare tilstede, i det mindste skulde vcere nedsat til to
Trediedele, og, hvis Sagvolderen forligede sig hjemme, endog til een
Trediedeeli en ikke übetydelig Indtccgtsopofrelse fra Hertugens Side for
at befordre Fredsommelighed og god Orden. Ganske vovede man dog
endnu ikke at forbyde Folk at tage sig selv til Rette. I Retterboden
for Hedemarken og Thoten bestemmes der, at naar uvittige og daarlige
Folk veltede sig ind paa sageslss Mand, og denne inden lovlig Bods
Udredelse hevnede sig paa Forncermeren, uden at overstride det rette
Forhold, da skulde han vcere fri for Ssgsmaal; men var Hevnen stsrre,
skulde der forholdes efter Mistund og Lagmandens Orskurd samt de
forstandige Mcends Dom, hvilke Sagen maatte blive overdragen til Af
gjorelse 2). .
Ogsaa med Hensyn til Ledingen eller rettere Visoren foreskrev
Hertugen flere Lettelser. Saaledes bestemte*han for Hedemarken og
Thoten, at der ved Ledingsncevninger aldrig skulde opncevnes fiere, end
’) Rb. af 1293, Art. 5.
2) Rb. af 1297, Art. 1.
2) Rb. af 1293, Art. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free