Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Eget Lagthing paa Agvaldsnes.
efter Forholdene i Gulathingslagen, passede nemlig ikke for Oplandene,
hvor Vaaren indtraadte sildigere, og heller ikke for Viken, hvor vi i det
ftlgende ville see at Hertugen, efter at han var bleven Konge, gjorde en
lignende Forandring.
Til Hertugens Leen, eller Hertugdsmme, hsrte ogsaa, som det tid
ligere er omtalt, Rygjafylke og rimeligviis Egdafylke, samt Foewerne
og Hjatland. Det er, som ovenfor bersrt, ikke usandsyn
ligt, at Rygja- og Egda-Fylke ved deme Lejlighed, fik et eget Lagthing
paa Agvaldsnes? der holdtes til den for Lagthingene over hele Norge
bestemte Tid, 17de Juni, og var Gulathinget ganske sideordnet. Det
omtales imidlertid ikke fsrend ved 1322, men her unegteligt saaledes, som
om det-allerede havde bestaaet i lamgere Tid ’). Hertugen vistnok
ogsaa henvendte sin Opmerksomhed paa denne fjernere Deel af sine Be
siddelser, lader det dog til, at han sorholdsviis sjeldnere opholdt sig der,
og at den derfor ikke nsd saa meget godt af hans umiddelbare Msyn,
som Kstlandet, hvor han havde sin stadige Residens. Det maa formo
dentlig have bceret for at raade Bod paa flere Misligheder, som synes
at have fundet Sted siden hans Bessg der i 1292 at han i Aaret
1295, da han selv drog i Leding til Danmark, beskikkede Abbed Erik i
Munkeliv til, paa sine Vegne, og med den mest udstrakte Fuldmagt, at
berejse Rygjafylke, og „rette paa, hvad der kunde trcrnge til at rettes".
Abbedens Fuldmagt gik endog saa vidt, at han kunde tilbagekalde en for
nogen Tid tilbage af Lagmanden, Hr. Hallvard Kolt, afsagt Orskurd,
og erklcere hans Brev derom ugyldigt Det maa da visselig ogsaa
antages, at mangt og meget er blevet bragt i Orden; men imidlertid
var der udbrudt en heftig Strid mellem Biskoppen i Stavanger og hans
Capitcl, saaledes som’ det nedenfor stal omhandles, og som gjorde Her
tugens personlige Ncervoerelse nsdvendig; derfor finde vi Hertugen atter
i Stavanger mod Slutningen af Formelige Retterbsder af et
mindste fra 22de Marts 1293 til 23de April 1293, kan et af ham i Oslo,
Tredtevaka.i hans /3de Aar dateret Brev (vipl. Norv. !!Z. 33) ej vcere 25de
Marts 1293; derimod passer det godt med Bde Juli 1292. Dette vilde des
uden, «m det var udstedt i Marts 1293, have vceret beseglet af Aake Ccmtfler.
’) Ni pi, M>-v. I. 168. Jfr. ovf. IV. 1. S. 501.
°) Brev fra Hertug Haakon, dateret Stavanger 12te Mat 1292, findes i Nipl.
Narv. I. No. 80, Dette Brev er et Vesiyttelsesbrev for Chorsbrodrene i
Stavanger, og et saadant synes netop at maatte tllhsre hans fsrfte Ophold
der paa Stedet.
2) Brev af Abbed Erik, dateret Stavanger 24de Mai 1295, vip!, Uorv. !!. 35.
Dommen, som han afsagde, var mellem Suldslerne og Presten i Sand, an
gaaende Fisket i Aaen mellem Sand og Farstad.
’) Hertugens Brev af 24de Novbr. 1296, Nipl. Uui v. l. 84. Han havde om
Sommeren vceret i Bergen, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
