Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Erik MagnuSftn.
Ncervcerelse Det fsrste af ham som Cantsier beseglede Brev, der er
opbevaret til vore Dage, er den oven anfsrte Retterbod for Hedemar
ken og Thoten af 23de April 1293. Han kaldtes her Diaconus; af et
andet Brev, udstedt 1296, sees det at han var Chorsbroder ved Apo
stewrken i Bergen og Medes hsrte til den kongelige Capellgejstlighed
Vi erfare derhos andensteds fra, at han havde studeret udenlands, sand
synligvus i Paris, og kaldtes Mester, d. e. Magister, samt cmsaaes for
en dygt’g og veltalende Klerk Man kan saaledes sige, at han saa
godt som var opdragen til det Embede, han beklcedte,, og det er ikke
usandsynligt, at Hertugen i de Aar, han ej havde nogen fast ansat
Klerk, netop ventede paa at han skulde komme hjem, for at kunne tage
ham i sin Tjeneste. Blandt de Forfsjninger, som Hertugen gjorde
efter Samraad med Hr. Aake, var formodentlig den, at Mariakirken
i Oslo, der var at betragte som Hertugens Capell, og stod i et Slags
Forbindelse med Kongsgaarden, indrettedes til en CollegiMrke, med et
Capitel eller Chorsbrsdre-Collegium og en Provst som Formand, ganske
i Liighed med Apostelkirken i Bergen. Vi vide vistnok ikke nsjagtigt
Aaret, naar denne Indretning stede, men man kan dog med temmelig
Sikkerhed henfere det til Tiden mellem Udgangen af 1296, 0 g Somme
ren 1299 4). Dette var Begyndelsen til en mere omfattende Organisa
tion af en kongelig Capellgejstlighed over hele Norge, der kom i Stand
noget sildigere, efter at Hertug Haakon var bleven Konge, og havde
faaet frie Hcender til at disponere over Krongodset. - Da Aake Cantsler,
som Provst ved Mariakirkens Collegium, netop var paa det nsjeste in
teresseret i Sagen, kan han umuligt have varet uden Indvirkning paa
Foranstaltningen, og man skulde formode, at alt endog af ham har va
ret forberedt saaledes, at Hertugen, saa snart han kom til Magten, ha
l) vip!. Rorv. !. 80, M. 33. Om det sidste jfr. hvad ovf. er anmerket angaa
ende Dateringen.
2) Dip!. IVni’v. IV. 15.
s) Laurentius Saga Cap. 15.
4) Da Aake Cantster i Brev af,2sde Novbr. 1296 (vip!. ?loiv. IV. 15) endnu
kalder sig Chorsbroder ved Apostelkirken i Bergen, kan Indstiftelsen af Ca
pitlet ved Mariekirken, der maa have ftaaet i umiddelbar Forbindelse med
hans Udnævnelse til Provst derved, da endnu ej. have fundet Sted, men da
det i Kong Haakons Brev af 22de Juni 1300 (Vip!, biorv. I. 92) heder, at
Kongen ved sin Kroning (10de Aug. 1299) havde givet „de lcerde Mcend,
tjene ved Mariekirken i Oslo, vort Capell", betydelige Indtcrgter, fplger
heraf, at disse „lande Mwnd" allerede ftr Kroningen " fandtes ved Kirken.
Men Sagen er den, at da han som Hertug ej kunde bortsijenke noget af det
Krongods, hvormed han var forlenet, maatte han vente indtil Hyldingen og
Kroningen med at give Kirken den fornsdne Dotering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
