Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28l) Grik Magnusftn.
hoved stulde man formode, at Branden i 1287 var den Begivenhed og
Anledning, fra hvilken alle Kong Haakons Anlcrg, og umiddelbare og
middelbare Bygnings-Foranstaltninger i og ved Oslo kunne dateres, at
han med den stsrste Iver har ssgt at bringe Byen igjen paa Fode, og
derfor saavel selv bygget som > opmuntret sine Mcrnd til at bygge, og
varigere og solidere end hidtil. Ter tales om nogle ham tilhorende
Teglhuus i), hvormed enten maa forstaaes et Teglbranden, eller Huse,
opfsrte af Tegl; i begge Tilfcrlde lcrre vi at han lod bygge af
dette Materiale. De Gaarde, hans Hofmccnd opfsrte, bleve siden efter,
maassee lige til sildigere Tider, bencrvnte efter dem, hvilket viser, at
i det mindste de vare ganske nye, eller anlagte paa Steder, hvor forhen
ingen fandtes. Da nu ligeledes andre Navne paa Gaarde i Oslo synes
at vcrre opkomne paa denne Tid, hvoraf enkelte endog vidnede om tydfke
Ejere, der bosatte sig her, og hvis Familier bleve ganste, nationaliserede
opstaar der sterk Formodning om, at Hertug Haakons Vestmbelser for
at udvide og forstjonne Oslo, der ogsaa fortsattes efter at han var bleven
Konge, begynde ligesom en ny Epoche i Byens Historie, som hvis
Udgangspunkt man i det nys anfvrte mest passende kan opstille Alf Jarls
Fejde og Branden i 4287.
Hvor vidt Byen Hamar nod noget godt af den Byggelyst, som
Hertug Haakon aabenbart havde arvet efter sin Fader, er uvist, paa
Grund af manglende Oplysninger. At han tog sig af Stavanger, er
umiskjendeligt, stjont vi nu kun kjende hans Forhold ti! Chorsbwdrene
i denne By, hvilke han tog i sin sårskilte Beskyttelse, og hvem han
skjenkene Byggetomters. Hans Befalingsmand i Stavanger, og maa
flee Sysselmand i Ryfylke, var Ridderen Hr. Basse GuthormssM,
l) Se nys bersrte Gavebrev til Andres Gjest.
’) De to oven anfsrte Gaarde, Vidarsgaard og Sluppen, havde begge Navne
efter Mcend, der stode i Hertugens Tjeneste. Gaarden Pausen heed aabenbart
efter Nikolas Paus, der var Lagmand omkring 1230, eller maasiee hans Fader
eller Frcende ; men „Paus", det nedertydsie Navn for „Pabst", vidner om
tydfl Herkomst, og Familien maa saaledes vcere indvandret fra Tydsiland.
Saa og Familien Skult, der ejede Gaarden Skulten. En Tydffer, Herman
Skult, omtales i Bergen 1309, se vip!, I. 122. „Skult" er det hsj
tydsie Schultheitz, Schulze, i Christian den 2dens Love kaldet 8eu!lu«, paa
Hollandsk solwut. Jfr. her det Brev, som Hertugen strar efter Tilendebrin
gelsen af de Alfsse Uroligheder tilsirev Lubeck den 19de Nug. 1287, se
ovenfor S. 136.
’) Ved Brev, dateret Oslo 19de Febr. 1298, sijenkede Hertug Haakon Chors
brodrene i Stavanger en Tomt til Gaard, ester paa det Sted, hvor deres
Stue stod, ned fra Kirkegaarden lige til Bekken, og fra Gaarden til Hosvi
talsageren frem til Gaden ved Suithuns Kirkegaard. Hr. Basse Guthorms
ssn, til hvem Brevet var stilets fik Befaling at lade Tomten opmaale og ind
berette Maalet til Hertugen. Hipi. Norv. 111. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
