Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
1295. Anseede og mcegtige Mcend.
Heller ikke veed man nsje, hvorledes Syflerne vare fordeelte, ikke en
gang, hvo der efter Alf Jarl havde faaet den vigtige Vorgesyssel, der i
den sidste Tid var saa godt som bleven en fast Forlening for de konge
lige Fraender. Man kan alene ansee det for temmelig sikkert, at alle
eller de fleste verdslige Herrer, der ncevnes som Forsikringsmand ved
Stilstanden til Hegnesgavl 1295 ’), tillige vare Sysselmand, for saa
vidt de ikke, som Gudleik Viljamsssn og Olaf Ragndidsssn beklcedte
Hof-Embeder. Af disse synes Erlend Aamundesssn at have haft Syssel
etsteds i det Throndhjemste medens lon Brynjulfsson, maastee efter
at have’varet Befalingsmand i selve Nidaros, maa vare bleven forflyt
tet til Hedemarken, hvor vi i 1289 have feet ham beverte Kongen og
Hertugen paa Ringsaker Jon Nagnvaldsson, tidligere i Bergen,
sees senere at vcere kommen til Throndhjem ; Guthorm Gydasssn var
maastee i Oslo og lon Ivarsssn paa Sighvat paa
Leirhole Horte hjemme paa Valdres"), og var i det mindste senere
Sysselmand i Valdres og Hallingdal; sandsynligviis var han det alle
rede i Kong Eriks Tid. Agmund Sigurdsson hsrte hjemme paaHestbs
i Ryfylke, hvor han maastee havde Syssel for Hertugen; han blev se
nere Baron, og hansSonner nogle af Landets mægtigste Mcend. Be
dre Besteed veed man om, hvo der var Lagmand rundt om i Landet i
Kong Eriks sidste Regjerings-Aar. I 1294 ncevnes en Peter som
Lagmand i Viken (Ranafylke), Einar som Lagmand i Tunsberg, og den fsr
omtalte Vige som Lagmand i Skidan hvilket Embede han endnu sees
at have beklcvdt lang Tid derefter. Hvo der var Lagmand i Oslo, vi
des ikke, lige saa lidt som hvo der indehavde begge Lagmandsstolene paa
Oplandene. Lagmanden i Ryfylke og Ggdafylke, altsaa for Agvaldsnes
Lagthing, var Sigurd Drmsson af Rande »), der i det mindste se
til Vidner paa sit Testament havde Hr. Thore Haakonsson og Fru Ingeborg
Erlingsdatter, samt betcenkte dem med Gaver; thi de fiulde naturligviis va
retage og repræsentere der.es Datters, Andres’s Enkes Interesser.
’) Se ovf. S. 221-231.
’) Se Kong Eriks Brev af 29de Juni 1293, rettet til Hr. Erlend. Aamundes
ftn samt Lagmandene Nikolas og Eilif om at hjelpe Chorsbrodrene mod
Overlast af Lcrgmcend (vip!. Norv, 11. 34). <
’) Se ovf. S. 163.
") Se Brev af 15de Marts 1297, udstedt af lon RagnvaldMn, Audun og
Baard Vigleiksssnner og Eilif Lagmand, i Nidaros, vip!. Rorv. 111. 35.
’) Guthorms og lons Gods laa fornemmelig paa Raumarike, se hans Enke
larthruds Testament af Bde Mai 1307 (vip!, Rcn-v. 11. 85, I. 111, 111. 92).
°) Leirholar, nu Leerhool, er en stor Gaard i den sverste Deel af Valdres.
’) vip!, ?lo,v. I. 83, 84.
’) Se Brev af 15de Mai 1306, vip!. Rorv. IV. 63; dette er et ypperligt
Munch. Det norsse Folks Historie, iv. 2. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
