Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Erik Magnussen.
Island, men sandsynligviis maa det have vceret Newfoundland, den
mest mod Hsten fremspringende Deel af Nord-Amerika. Man kaldte det
deels simpelt hen Nyland (der, merkeligt nok, ganske svarer til det se
nere franske Navn paa Newfoundland, Isrrs Nouve), deels Dunoer.
Opdagelsen synes at have gjort nogen Opsigt, da den omtales i Anna
lerne; og fire Aar senere afsendte endog Kong Vrik en vis Rolf, der
paa Grund heraf blev kaldet Landa-Rolf, for at oplede og underssge
det nye Land. Rolf begav sig 7 fsrst til Island (1289), hvor han det
fslgende Aar rejste om og opfordrede Folk til at fslge med paa Toget.
Men om dette virkelig gik for sig, og hvorledes det i saa Fald lsb af,
ncevnes ikke. Sandsynligviis gik det ikke noget videre heldigt, ellers
havde man vel hsrt noget mere til dets Resultater. Om Rolf selv veed
man kun, at han dsde i Aaret 1295.
85. Begivenheder paa Island. Kirkestriden endt.
Paa Island havde endnu ikke de politiske Storme lagt sig, der
vare en uundgaaelig Fslge af den fuldstændige Omorganisation af den
hele Forfatning og Lovgivning, som Kong Magnus allerede havde paa
begyndt, men som endnu ikke havde kunnet fuldstændigt gjennemfsres, og
som stod i den wjeste Forbindelse med de kirkelige Stridigheder, hvorom
vi allerede ovenfor tildeels have berettet. Det var Kongens og hans
Raadgiveres alvorlige Hensigt, ganske at fuldfsre Reformen for paa deN
Maade at bringe Rolighed til Veje; de antoge visselig, at fsrst naar
dette var opnaaet, kunde Foreningen mellem Island og Norge, hvilken
de ej formaaede at tcrnke sig som en Real-Union, betragtes som aldeles
sikret. De- islandske Anliggender omfattedes derfor af Kongen eller de>
der handlede i hans Navn, med en Omhu, der ncrsten synes at overgaa
den, han henvendte paa de indenlandske, og hvori vi vel og, som ovenfor
bemerket, for en ikke ringe Deel kunne ssge Grunden til at Kongen saa
stadigt opholdt sig i Bergen. have seet ’), at Kirkegods-Sagen endnu
ikke i 1,290 var bleven bragt til Ende som, man havde ventet, fordi
Lagmanden’Hr. Erlend sterke, der nu efter Ravns Dsd var Lcegmcen
denes fornemste Ststte, ej havde villet indfinde sig for Erkebistoppens
Domstol, utilfreds med, at Viskop Arne ved de Instruxer, han i sine
Breve meddeelte Abbed Runulf, der fungerede som Vicarius, fore
her et saa heftigt Anfald af Vanvid, at han dede (c. 4290). Arne B. Saga
Eap. 79.
’) Se ovf. S. 168—170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
