Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Erik Magnussen.
hsrende Ejendomme, og saaledes blussede nu Striden paany op, saa at
Sommeren 1293 endog kaldes Trcettesommeren. Imidlertid kjender man
ikke ret til Enkelthederne ved denne fornyede Strid. Man seer kun, at
Biskop Arne ikke gav tabt, og at hqn i 1294 satte de Lcegmcend, der
havde efterkommet Kongens Befaling, i Forbud eller i det mindre Bann.
Ogsaa Biskop Isrund gav sig en Mine af at true de Lcegmcend, der
i Hole Bistopsdsmme havde gjort det samme, med Bann, men kun,
som man tydeligt kan see, for ej at lcegge sig ud med sin ivrige Col
lega, og uden at mene noget oprigtigt dermed ; det er saaledes heel cha
rakteristist, at han, da Sigurd i Lid paa Grund af Arveret havde sat
sig i Besiddelse af Madrevalle Kirke og Gods/ fsrst sendte den unge
Prest Laurentius Kalfsssn hen for at vise ham bort, med Befaling at
scette ham i Vann, hvis han ikke lystrede; men at han siden, da Lau
rentius udfsrte denne Befaling bogstaveligt, og Sigurd siden i Vrede
med et talrigt Fslge begav sig til Hole og truede Biskoppen, ej alene"
gjorde Undskyldninger for Sigurd og frakjsbte ham hans Ret til Kirken
med en Pengesum, men var endog spag nok til at ytre, at Laurentius
havde overtraadt sin Fuldmagt, saa at denne maatte bcrre det hele
Ansvar ’). Hr. Erlend sterke var allerede bleven sat i Forbud af Ab
bed Runulf, og der tales ikke om at han forligede sig med Biskop
Arne; formodentlig gjorde han Mes Sag med de evrige Lcegmcend
skjemt vi af Mangel paa udfsrlige Oplysninger intet, vide derom med
Bestemthed. Ogsaa Is lands verdslige Anliggender bestjeftigede paa denne
Tid Hsvdingerne, og man erfarer af de Foranstaltninger der siden sandt
Sted fra Regjeringens Side, at der maa have vcrret holdt flere Msder
og Forhandlinger, iscer, som man maa formode, paa Althinget, for at
vedtage en Forestilling til Kongen om enkelte Forandringer, i den nye
Lov, hvis Nødvendighed Erfaringen havde godtgjort. Den fornemste
Leder af dette Anliggende synes at have vcrret Thorlak NarvessM,
der var bleven Lagmand i 1291, da Erlend sterke var bleven Syssel
mand i Vestfjordene, og saaledes havde maattet overgive sit Lagmands-
Embede Ogsaa i lon Lagmands Sted, der ved denne Tid maa
have draget over til Norge, udncevntes der i 1292 en ny Lagmand ved
3Wn Sigurd Gudmundsson, men dog kun, som det synes, midlertidigt,
og uden at han havde saa meget at sige, som Thorlak I Aaret
1293, formodentlig efter Thinget, drog saavel Thorlak som Hr. Thord
») Laurentius Saga, Caft. 6.
2) De isl. A nnaler, ved 1291.
2) Han imvnes kun en eneste Gang, og da vi siden finde Hauk Grlendsftn som
Lagmand i lons Sted, medens Thorlak vedblev, maa man antage at Sigurds
Udncevnelst blot har vceret midlertidig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
