Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
t297. Kirkestriden paa Island endt. Grkebisiop lorund og hans Capitel.
biskoppen og Biskop Arne ’). Saaledes endtes denne langvarige og
heftige Strid, der havde bestjeftiget den nidkjære Biskop Arne i saa godt
som hele hans Gmbedstid, og optaget hans bedste Krcefter. Han over
levede heller ikke lcenge dette Forliig, thi han dsde allerede den 17de
April 1298 i Bergen, uden at gjensee sit Fcedreland, i sit 61de Aar-).
Han blev begraven i Munkelivs Kloster, hvor han under sit Ophold i
Bergen altid plejede at bo, og hvortil han allerede i 1280 havde stjen
ket Kirkew Kirke paa Vestmanna-Oerne ved Island
Dette Forliig synes for det fsrste at have gjenoprettet et Slags Rolighed
paa Island, og der berettes i det mindste ikke om nogen fremtrædende Til
kjendegivelse af Misnsje paa Oen, i den korte Tid, Kong Grik levede.
86. Erkebiskop Isrunds Stridigheder med sit Domcapitel og Underkastelse
under Kronen som Jarl,
Det er allerede ovenfor omtalt, at Erkebiskop Isrund ved Stridig
heder med sit eget Capitel hindredes fra at henvende saa megen Opmerk
somhed paa den islandske Kirkesag, som han ellers upaatvivleligt vilde
have ofret den. Saaledes forholdt det sig endnu om Vaaren 1297, da
Forliget sluttedes, og egentlig kan man vel sige, at han i hele den Tid,
hine Stridigheder stode paa, havde saa godt som tabt Interessen for alt
andet. Vi have ligeledes bersrt, at ogsaa Kongen blev inddragen deri
eller selv blandede sig deri som Megler, hvortil han maatte fsle sig saa
meget mere opfordret, som han derved fik den bedste Lejlighed til at
flasse sig en betydelig Overvegt over Grkebiskoppen, og gjennem ham over
Kirken i det hele taget.
Anledningen til Striden laa vel ncrrmest deri, at den forfengelige
l) Brevet er sidst og bedst aftrykt i Lovs. for Island, !. 23. Her er Daterin
gen udtrykkelig angiven til „Korsmesse-Aften i vort 17de Riges Aar"; er
dette Korsmesse-Aften om Vaaren, bliver det 2den Mai 1297, er det Kors
messe om Hosten, bliver det 13de Septbr. 1296. Da nu Arne neppe kom
saa tidligt til Norge som i September 1296, og, om han nu var kommen,
dog ikke i den Hast kunde have sluttet Overeenskomsten, maa det vcere Kors
messe om Vaaren 1297, som her menes. Formodentlig var,det i»e stavangerske
Eapitel-Stridigheder, der kaldte Kongen og Erkebisioppen til Agvaldsnes paa
den Tid, se nedenfor.
’) Annalerne ved 1298.
2) Munkelivsbogen S. 99.
4) Jeg skildrer denne Strid her kun i al Korthed, fordi den allerede med en
Udfgrllghed, Fuldstændighed og Klarhed, som intet lader tilbage at snsie, er
fremstillet i Keysers „Den norfie Kirkes Historie under Katholicismen", § 58
(11. S. 68-82).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
