- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
323

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323
1299. Kong Griks Forhold til sin Broder og de norfie Stormand.
Ulempe, eller at regnes som nogen Landeplage. Den Omstændighed, at
Norge kunde udholde de hyppige Krigstog til Danmark uden, som det
synes, at fsle sig saa scerdeles trykket derved, reber en temmelig god
Forfatning ; af den Umag, den franske Kong Philip aabenbart gjorde sig
for at faa Norge paa sin Side, og af de Forpligtelser, Hr. Audun
Hugleiksssn paa Norges Vegne kunde vedtage om han end her lo
vede alt for meget kan man dog flutte saa meget, at Norge endnu
vejede meget i den politiske Vegtflaal, og at det norske Folk i Udlandet
betragtedes som mcegtigt og krigersk. Men hvad man kunde befrygte,-
om Kong Erik havde levet lamger, det var vistnok, at Aristokratiet paany
skulde faa for stor Overhaand ved Siden af hans personlige Svaghed,
og at et Lendermandsvelde, liigt det, der havde fundet Sted under Har
ald Gilles Ssnner og Magnus Erlingsftn, men langt mere Måleligt,
fordi det ikke hvilede paa de national-patriarchalfle Forhold, som hiint,
skulde voere blevet oprettet. Under Formynder-Regjeringen havde Baro
nerne vistnok allerede forssgt det, og virkelig udsvet en ikke ringe Magt,
men de hemmedes dog vist endeel af den myndige Dronning, og da hen
des Ssn opnaaede den legale Myndighedsalder, vidste hun med saa kraf
tig Haand at gribe Regjeringens Tsjler, at kun den enkelte, hun selv
begunstigede, kunde naa nogen mere fremragende Magt. Da hun var
dod, og den velmenende, men svage, Konge selv skulde regjere, kom der
en gunstigere Tid for Aristokraterne. Hvis der da havde vceret forundt
Kong Erik et langt Liv, vilde de upaatvivleligt ikke have endt, forend
Kongemagten blot var bleven til en Skygge af hvad den var i Haakon
Haakonsssns og Magnus Hacckonsssns Dage. Nu kunde man vistnok,
med Blikket vendt mod de Begivenheder, der nogle Menneskealdre senere
fandt Sted, fristes til at spsrge, om Norge ikke vilde have vceret vel
faren med en faadan Tingenes Orden. At den maastee vilde have be
varet Folkets Selvstændighed lamgere end denne bevaredes, ja muligviis
endog vedligeholdt den ud over de kritiske Perioder, er sandsynligt, mm
en anden Sag er det, om dette igjen vilde have vceret til Norges sande
Gavn. I alle Fald er det her ikke Stedet ncermere at underssge dette.
Her vcere det nok at bemerke at Kong Eriks Dsd, og hans Broder
Hertug Haakons Tronbestigelse, bragte den Udvikling af det monarchiste
Princip, der siden Kong Magnus’s Dsd havde vceret standset, atter i Gang.
90. Hertug Haakon bliver Konge. Han hyldes og krones i Nidaros.
Da Kong Erik dsde, kun efterladende sig en toaarig Datter, ingen
Ssn, var hans Broder Hertug Haakon ifelge Loven den rette Tron-
21*
Audun Hugleiksssn foengflet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free