Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Islands Forhold til Norge.
mulig, og Raadsherrerne derfor sandsynligviis afgjorde Sagen paa egen
Haand, saa vidt man maa formode, til de islandske Hovdingers Tilfreds
hed, siden Ravn Oddsson saa ivrigt tog Raadsherrernes Parti mod Gr
kebistoppen. Altsaa har det formodentlig voeret ved denne Lejlighed, at
der aller forst blev givet Islcendingerne> Tilsagn om „at Sysselmcend
og Lagmwnd i Landet skulde vcere islandste, af deres Wtt, som tidligere
havde opgivet Godordene" ’). Men der maa dog have vceret en Hage
derved, siden Tilsngnet ikke findes indfort i de islandske Lovbsger, der
ellers saa omhyggeligt have optaget alt hvad som vedkommer Landets
offentlige Ret. Sandsynligviis var det netop den Omstændighed, at det
M, var samtykket af Raadet og Grkebistoppen i Forening, som gjorde,
at det ikke ansaaes for lovformelige« stadfæstet, og derfor have vel hver
ken Kong Erik eller efter ham Kong Haakon anseet sig strengt taget bundne
derved. Imidlertid overdrog Erik i Regelen Syslerne til islandste Hov
dinger; de Nordmcrnd, han sendte ud, vare mere et Slags Overtilsyns
mcend eller Statholdere, og naar de, som Hr. Peter paa Gid, fik en
Deel af Landet i Syssel, synes det mest at have vseret, for at de derved
kunde holde sig og sine Folk. Hvad Lagmandene derimod angaar, da
var Hr. Erlend sterke kun paa modrene Side af islandsk Wtt, og det
samme kan siges om hans Son Hauk Grlendsson, der blev Lagmand i
1295. Imidlertid havde Islcendingerne, som ovenfor berettet, aabenbart
nok erkjendt Kong Erik for deres Herre og „den sock er sat over Loven"
ved at lade Thorlak Lagmand overrcekke ham de paa Althinget vedtagne
Forandringer i Lovbogen til Bekræftelse. Men strar efter maa der have
ooeret ytret tydelige Tegn til Misfornojelse, maastee i Anledning af at
)e tolv Bonder, der havde tilsvoret Biskop Arne Kirkegodserne, bleve
levnte over til Norge. Thi det er ovenfor berort, at tolv haandgangne
Mand og tolv Bonder strar efter bleve stevnte over til Norge, hvad enten
w dette var i 1298 eller 1299; i 1299 begav ligeledes Presten Arne
helgesson, afdode Bistop Arnes Systerson, sig til Norge, neppe
lden Opfordring, medens derimod Hr. Erlend sterke, som vi have seet.
!) Ivfr. ovfr., S. 64—71. At virkelig Islcrndingerne i 1281 maa have opsat
Betingelser og faaet et Slags Tilsagn om de senere opstillede Punkter, synes
alene at kunne sluttes deraf, at de i 1302, som vi ville see, paastaa at det
var dem lovet, at der hvert Aar siulde komme ser Skibe, medens der i Over
eenskomsten af 1262 ikke er Tale om de ser Skibe formere end de to fsrsteAar.
Derhos omtales Tilsagnet om at Lagmcrnd og Sysselmand siulde vcere islandste,
men det blev ikke givet og kunde ikke gives i 1262, af de ovenfor omtalte
Grunde; det maa faaledes have va’ret givet af Raadet paa egen Haand, og
derfor siden vcere betragtet af Kongerne som ugyldigt. Der tales ogsaa ud
trykkeligt i Annalerne for 1305 om Tilbagekaldelse af Vesiyttelsesbreve for
Island, givne efter Kong Magnus’s Dsd. Se nedenfor S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
